Toldkommissionens Betænkning Afdeling A
Almindelige Bemærkninger, Forslag m. m.
År: 1896
Forlag: I. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 696
UDK: 337 Tol
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
den tildannede Trælasts sarte Natur. Det er muligt, at Dampfærgeforbindelsen med Sverrig
kan medfpre en forøget Indførsel af hpvlet og plpjet Trælast, 'inen -'herom kan man, da
bemic Trafik endnu er i sin Begyndelse, ikke have nogen begrundet Mening.
2. T ræv are fabrikation eu.
I Fremstillingen (Bilag 118, Tillæget Side 448—454) er anført, at ved Tilvirk-
ningen af Træsko, Tpffeltrce og Bprstetrcr samt lignende groveste Barer af Træ udvindes
af 2,000 Pd. Raamateriale kun 375 Pd. færdig Vare, idet 1,500 Pd. blitze toldfrit Brænde
og 125 Pd. toldfri Hpvlspaaner o. lign. Fplgen heraf er, nt Raainaterialtolden bliver
O,75 ß pr. Pd. af det færdige Produkt, medens bette ved Indførselen kun svarer en
Told af 0,15 ß pr. Pd. Afdelingen har tilligeined Medlemmer fra de 2bc andre Afdelinger
nøjagtigt underspgt dette Forhold i Jakobsens Trævarefabrik paa Christianshavn, og Under-
spgelsernc have godtgjort, at det forholder sig ganske soul i Fremstillingen anført.
3. Snedkere.
Det Ræsonnement, Bygningssnedkerne gøre gældende i deres Fremstilling l Bilag 119,
Tillceget Side 455—460), at fuldt færdige Dele tit Dpre, Indfatninger, ni. m. gaa hib til
cn Told af 0,15 ß pr. Pd., naar de blot indfpres i adskilt Stand, er absolut forkert, hvilket
vgsaa er mdrpmrnet af de Pangceldcnde. Indfatninger og Karine ind fpres dog ogsaa i hele
Længder uden Indsnit og gaa altsaa som ikke fidbt færdige Dele iub til o,15 /3 pr. Pd. til
Skade for det indenlandske Bygningssnedkeri, der i Materialtold for disse Genstande paa
Grund af Svindet ved Forarbejdningen maa svare mere end Tolden for de færdige Varer.
Ved Indfatninger og Karme erholdes af 3 Kbsd. Træ kun V/3 Kbfd. seerdig Vare, altsaa
Halvdelen er Svind.
Arbejdslønnen for Svende er iffe Under 4 Kr. pr. Dag og kali stige til 8 Kr. Der
arbejdes ikke hele Aaret, men dog den stprste Del af det. I Sverrig er Arbejdslønnen 30
pCt. mindre, men tillige er det oplyst, at den danske Arbejder Udretter mere, ci niere ^>vet
og dygtig og navnlig med Hensyn til Maskineriets Betjening staar over den svenske, vsitb-
sprselen af Bpgningssnedkerarbejde er forholdsvis ringe overfor den store Jndsprjel as ^eaa-
materiale.
Med Hensyn til Mpbelsnedkeriet har Haandvcerkets og Industriens Toldudvalg i
Bilag 119, Tillceget Side 455-460, oplyst, at der efter Folketællingslisten af 1890 beskæf-
tiges med dette Haandvcerk ca. 5000 Mestere og ca. 6,200 Svende, hvortil bog bemcerkev,
at det ikke er udelukket, at en Del deraf muligvis ere Bygningssnedkere, medens ^Resten af
Bygningssnedkerne ere opfprte under Tpmrerne, men at det sikkert tør sigev, nt -ballet paa
de Personer, som beskæftiges ved Snedkeriet (Mpbel- og Bygningssnedkerne), er meget over
12,000. — Bort Mpbelsnedkeri siges at staa paa et forholdsvis hpjt Trill i teknisk Henseende
og i det Hele at indtage ct smukt Standpunkt. Indtil for saa Aar siden fandt bei en ut
betydelig Eksport Sted til Udlandet, særlig til Sverrig, men hyj Told i dette Lgnd har nu
næsten fnldstcendig berpvet vort Mpbelsnedkeri dets udenlandske Afsætning.
Sagkyndige have for Kommissionen udtalt, at der foruden de saakaldte Wienerstole
indfpres, især fra Tyskland og Amerika, ret betydelige Kvanta af færdige Mpbler og Dele
dertil, disse sidste til en Told" af 0.15 ß pr. Pd., forbi baade Materialierne og Arbejdslpnnen
er betydelig lavere i Udlandet, og fordi Mpbelhaandvcerket der bliver drevet mere fabriks-
mcessigt. Svendelønnen er her 18 å 20 Kr. ugentlig, i Sverrig 14 a 17 Kr. og i Tyskland
18 a 20 Rmk. Særligt fremhæves det, at en Svend i Tyskland har den Fordel, at han
kan faa t. Eks. 20 Klædeskabe paa en Gang t Arbejde paa Grund af det store Marked,
hvorimod han her maa nyses med 2 Klædeskabe, og da alt er Akkordarbejde, vil Tilvirk-
ningen her blive betydelig dyrere end der. Prisen paa et Klædeskab i Tyskland opgives til