Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

102 fun dyrker lidet >AHr i Forhold til ben gode Iord, som her haves. Forresten er det paa de fleste Steder Brug, at Tje, nestepigerne faae hver noget H-rfrøe saact; ligesaa og Huns- folk, som tjene i Hosten. Det er udensor al Tvivl, at Landmændene i og udenfor Bondestanden vilde med langt større Iver end nu lægge Vind paa Horavl, uaar de ikke savnede Kundskab om Hørrens bed- fte Dyrkningsmaade, og uaar de paa en Fabrik eller hos en kyndig Mand kunde faae den hjemmeavlede raa H-r tilbsr, ligen behandlet. Nu spilde de kun Tid og Penge for at faae denne Hor bragt til at blive et ringe eller middelmaadigt Ma, terial, som det ofte neppe nok kan løn ti c sig at bearbeide. Særdeles ønskeligt vilde det være, om et større Antal unge Bsndersonner fra forstjellige Egne bleve ved det Offent- liges Foranstaltning oplærte i Herrens rigtige Dyrkning og Tilberedning. Mærkelig er ben temmelig betydelige Zampavl, som drives paa Mols. Paa en Bondcgaard af 4 å 5 Tdr. Hart, korn saaes fra 1 til 3 Skpr. Hampefroe og beständigen paa een og samme Plet, som til den Ende gjsdes hvert Aar; Saactiden er i Begyndelsen af Maii. Endog i tørre Aarin- 9" lykkes Hampen temmelig godt, hvilket vel tildecls er en F^ige af dens tidlige Saaeniug; dog bliver Hampen sjeldent over 1 Alen hoi. Af Productet gjores et alene de uodven- dige Reeb, men Bønderne forfærdige tillige deraf Pakke- og Sække-Lærred, m. m., som de sælge i Aarhuus. Forresten er Hampavlcn i de øvrige Herreder ubetydelig, dog især norden for Randers. Kun i Rougsoe og Sonder Herreder dyrkes nogen Hamp til eget Forbrug, ligesom i de gode Byer i Nørre Herred, hvor smaae Tofter anvendes der- til; her vorcr Hampen godt til. Under Krigen begyndte Hampavlen at udbrede sig j nogle Egne, navuligen i Oster- lisberg Herred, men med hiin ophorte ogsaa denne; thi Er- faringen lærte, at denne Avl udfordrede god og velgjodet Jord, og dog stod den hjemmeavlede Hamp meget tilbage i Styrke for den ssterssiske.