Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
106 I Aarene 1823 og 1824 leed ogsaa Havren paa sine Steder meget af Brand. Men forresten kan det dog ikke siges at uo- gen Sædcart hyppigt og i hsi Grad angribes af denne Syg- dom undtagen Hveden, som er en temmelig sjelden Seed i dette Amt. — Man formoder at Brand kan hidrøre derfra, at Iorden ikke er tilstrækkelige» befriet fra overflødigt Vand, eller mangler de Bestanddele, hvoraf Sæden skal trække Næ- ring, saa og at den Sæd, som nedlægges, ikke er bleven fuld- kommen moden indhostet, eller er rynket i Kjcrnen. — Det almindelige Forebyggelsesmiddel imod Sygdommen, at kalke Saaesæden, anvendes af Nogle. — J Byerne paa den nor, dre Side af Randers Fjord lecd Hveden meget af Brand i de forste Aaringer efterat denne Sædeart var indført i Eg- nen; men siden man begyndte at kalke Saacsceden, har Hve- den i Almindelighed ingen Skade tagen. *) Ved Skiering- mnnkgaard har man flere Gange brugt aargammcl Sæd og hver Gang undgaaet Brand, hvorfor man her aldrig uden i Nødsfald saner af den nyavlede Hvede. Nogle mene, at Brand i Hvede er en arvelig Sygdom, og des mærkeligere er det derfor, at man paa denne Gaard har avlet sund Hvede efter aargammel brandig Sæd. I de til Kattegattet grændsende Egne, navnligen den østlige Deel af Gjerlev og af Sonder Herreder, yttrer Havtaage un- dertiden en fordærvelig Indflydelse paa Sæden. Ja, man vil endog mene, at denne Tange kan vcere ligcsaa ødelæggende, som den, der udbreder sig fra Vesterhavet. *) 3 Aaret 1825 indtraf det Tilfælde ved Støvring Præstegaard med en Hvedevang, som paa den søndre Side er mere leer- blandet, paa den nordre meest sandblandet, og tvertover hvil- ken gaaer tvende synlige Gruusaarer, — at Solen faldt i Hve- den paa disse Aarer, saa at denne her blev angreben baade af Støv- og Kornbrand; men paa den øvrige Deel af Van- gen sporedes ligesaalidet hertil, som paa en anden Hvede- vang. Paa Grund af lignende Erfaring, er det, at Englæn- dcrnc, uaar de dyrke Hvede paa lette Iorder, lade Jorden sammentræde af Qvæget efterat Sæden er saact.