Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

106 I Aarene 1823 og 1824 leed ogsaa Havren paa sine Steder meget af Brand. Men forresten kan det dog ikke siges at uo- gen Sædcart hyppigt og i hsi Grad angribes af denne Syg- dom undtagen Hveden, som er en temmelig sjelden Seed i dette Amt. — Man formoder at Brand kan hidrøre derfra, at Iorden ikke er tilstrækkelige» befriet fra overflødigt Vand, eller mangler de Bestanddele, hvoraf Sæden skal trække Næ- ring, saa og at den Sæd, som nedlægges, ikke er bleven fuld- kommen moden indhostet, eller er rynket i Kjcrnen. — Det almindelige Forebyggelsesmiddel imod Sygdommen, at kalke Saaesæden, anvendes af Nogle. — J Byerne paa den nor, dre Side af Randers Fjord lecd Hveden meget af Brand i de forste Aaringer efterat denne Sædeart var indført i Eg- nen; men siden man begyndte at kalke Saacsceden, har Hve- den i Almindelighed ingen Skade tagen. *) Ved Skiering- mnnkgaard har man flere Gange brugt aargammcl Sæd og hver Gang undgaaet Brand, hvorfor man her aldrig uden i Nødsfald saner af den nyavlede Hvede. Nogle mene, at Brand i Hvede er en arvelig Sygdom, og des mærkeligere er det derfor, at man paa denne Gaard har avlet sund Hvede efter aargammel brandig Sæd. I de til Kattegattet grændsende Egne, navnligen den østlige Deel af Gjerlev og af Sonder Herreder, yttrer Havtaage un- dertiden en fordærvelig Indflydelse paa Sæden. Ja, man vil endog mene, at denne Tange kan vcere ligcsaa ødelæggende, som den, der udbreder sig fra Vesterhavet. *) 3 Aaret 1825 indtraf det Tilfælde ved Støvring Præstegaard med en Hvedevang, som paa den søndre Side er mere leer- blandet, paa den nordre meest sandblandet, og tvertover hvil- ken gaaer tvende synlige Gruusaarer, — at Solen faldt i Hve- den paa disse Aarer, saa at denne her blev angreben baade af Støv- og Kornbrand; men paa den øvrige Deel af Van- gen sporedes ligesaalidet hertil, som paa en anden Hvede- vang. Paa Grund af lignende Erfaring, er det, at Englæn- dcrnc, uaar de dyrke Hvede paa lette Iorder, lade Jorden sammentræde af Qvæget efterat Sæden er saact.