Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
106
I Aarene 1823 og 1824 leed ogsaa Havren paa sine Steder
meget af Brand. Men forresten kan det dog ikke siges at uo-
gen Sædcart hyppigt og i hsi Grad angribes af denne Syg-
dom undtagen Hveden, som er en temmelig sjelden Seed i
dette Amt. — Man formoder at Brand kan hidrøre derfra,
at Iorden ikke er tilstrækkelige» befriet fra overflødigt Vand,
eller mangler de Bestanddele, hvoraf Sæden skal trække Næ-
ring, saa og at den Sæd, som nedlægges, ikke er bleven fuld-
kommen moden indhostet, eller er rynket i Kjcrnen. — Det
almindelige Forebyggelsesmiddel imod Sygdommen, at kalke
Saaesæden, anvendes af Nogle. — J Byerne paa den nor,
dre Side af Randers Fjord lecd Hveden meget af Brand i
de forste Aaringer efterat denne Sædeart var indført i Eg-
nen; men siden man begyndte at kalke Saacsceden, har Hve-
den i Almindelighed ingen Skade tagen. *) Ved Skiering-
mnnkgaard har man flere Gange brugt aargammcl Sæd og
hver Gang undgaaet Brand, hvorfor man her aldrig uden i
Nødsfald saner af den nyavlede Hvede. Nogle mene, at
Brand i Hvede er en arvelig Sygdom, og des mærkeligere er
det derfor, at man paa denne Gaard har avlet sund Hvede
efter aargammel brandig Sæd.
I de til Kattegattet grændsende Egne, navnligen den østlige
Deel af Gjerlev og af Sonder Herreder, yttrer Havtaage un-
dertiden en fordærvelig Indflydelse paa Sæden. Ja, man vil
endog mene, at denne Tange kan vcere ligcsaa ødelæggende,
som den, der udbreder sig fra Vesterhavet.
*) 3 Aaret 1825 indtraf det Tilfælde ved Støvring Præstegaard
med en Hvedevang, som paa den søndre Side er mere leer-
blandet, paa den nordre meest sandblandet, og tvertover hvil-
ken gaaer tvende synlige Gruusaarer, — at Solen faldt i Hve-
den paa disse Aarer, saa at denne her blev angreben baade
af Støv- og Kornbrand; men paa den øvrige Deel af Van-
gen sporedes ligesaalidet hertil, som paa en anden Hvede-
vang. Paa Grund af lignende Erfaring, er det, at Englæn-
dcrnc, uaar de dyrke Hvede paa lette Iorder, lade Jorden
sammentræde af Qvæget efterat Sæden er saact.