Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
114 Skjondt Randers Bye har drevet betydelig Kornhandel, har dog kun en Enkelt blandt de herværende Kjsbmænd ansiaf- fet Kornrensningsmasiiner. Kjobmcendene i Mariager have et, Slags, omtrent som de i Mollerne brugelige Vifter, der kunne fratage Stsv og Avner, uden at anden Rensning derved kan opnaaes; men undertiden har man her laant en Rensemasti- ne, som haves paa Maren,M-lle, og er indrettet med forsijel- kige Sold. Kun det Korn, som forbruges i Huusholdningerne eller som leveres paa Amtstnen, bliver tørret. Hertil benytter man sig af Bagerovncn. Egne Tørre -Anstalter findes intetsteds, hverken i Kjobstæderne eller paa Landet. En af de større Kjsbmænd i Aarhnus tørrer Kornet paa MaltkMen, hvorover da udspændes et Seil, som Kornet lægges paa. Egentlige Korntsrrings- Indretninger ville neppe nogen- sinde blive almindeligen indførte paa Landet, da de ere for kostbare for enkelt Mand at ansiaffc, og Flere kunne vansieli- gen fovenes om at anflaffe og bruge dem i Fællcdsiab. Bon- den er dcsndcn af den Formening, at Scedtorringcn ikke kan svare Regning for ham, iscerdelcshed naar han boer i en Egn, hvor Brændsel er kostbart. Scrdcvarcrncs Forædling ved Tør- ring bnrde øgsaa mere være Kjsbmandens end Landmanden^ Sag; hos hiin knnde den drives i det Store, og vilde da be- dre betale sig. Iyvrigt ere Nogle af den Formening, at den ved Loft- veiring og idelig Omroring tørrede Sæd kan blive ligcsaa god Handelsvare, som den ovntsrredc. At lade Kornet forædle til Meel eller Gryn, for^saalcdes at sælge det, kan Landmanden ikke godt befatte sig med, saa- længe Mollernes 2lntal er saa indsircenket i hans Egn, at han ofte har Besværlighed nok ved at faae sit Huusholdningskorn malet, især naar han paastaacr det veict paa Mollen.*) Vore *) I den nordre Deel af Amtet er dog Mollernes Antal meget stort; saaledes findes ved Mariager 12 større og mindre Møller paa ikke engang 1 O Miil. I de søndre Herreder klages derimod stundom over Mølletrang,