Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Skjondt Randers Bye har drevet betydelig Kornhandel,
har dog kun en Enkelt blandt de herværende Kjsbmænd ansiaf-
fet Kornrensningsmasiiner. Kjobmcendene i Mariager have et,
Slags, omtrent som de i Mollerne brugelige Vifter, der kunne
fratage Stsv og Avner, uden at anden Rensning derved kan
opnaaes; men undertiden har man her laant en Rensemasti-
ne, som haves paa Maren,M-lle, og er indrettet med forsijel-
kige Sold.
Kun det Korn, som forbruges i Huusholdningerne eller
som leveres paa Amtstnen, bliver tørret. Hertil benytter man
sig af Bagerovncn. Egne Tørre -Anstalter findes intetsteds,
hverken i Kjobstæderne eller paa Landet. En af de større
Kjsbmænd i Aarhnus tørrer Kornet paa MaltkMen, hvorover
da udspændes et Seil, som Kornet lægges paa.
Egentlige Korntsrrings- Indretninger ville neppe nogen-
sinde blive almindeligen indførte paa Landet, da de ere for
kostbare for enkelt Mand at ansiaffc, og Flere kunne vansieli-
gen fovenes om at anflaffe og bruge dem i Fællcdsiab. Bon-
den er dcsndcn af den Formening, at Scedtorringcn ikke kan
svare Regning for ham, iscerdelcshed naar han boer i en Egn,
hvor Brændsel er kostbart. Scrdcvarcrncs Forædling ved Tør-
ring bnrde øgsaa mere være Kjsbmandens end Landmanden^
Sag; hos hiin knnde den drives i det Store, og vilde da be-
dre betale sig.
Iyvrigt ere Nogle af den Formening, at den ved Loft-
veiring og idelig Omroring tørrede Sæd kan blive ligcsaa
god Handelsvare, som den ovntsrredc.
At lade Kornet forædle til Meel eller Gryn, for^saalcdes
at sælge det, kan Landmanden ikke godt befatte sig med, saa-
længe Mollernes 2lntal er saa indsircenket i hans Egn, at han
ofte har Besværlighed nok ved at faae sit Huusholdningskorn
malet, især naar han paastaacr det veict paa Mollen.*) Vore
*) I den nordre Deel af Amtet er dog Mollernes Antal meget
stort; saaledes findes ved Mariager 12 større og mindre
Møller paa ikke engang 1 O Miil. I de søndre Herreder
klages derimod stundom over Mølletrang,