Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
147 fom ovenfor meldt, ikke usædvanligt i disse Dyer. Racens Godhed tilsirivcs for en Deel det fordums Stutteris paa Skeel; man vil mene, at de Hingster, som holdtes paa denne Gaard, vare af engelsk Herkomst, hvilket dog ci synderlige» spores nu paa Egnens Heste; skjsndt de have et let Fodsiifte, synes dog Kroppens Omfang, i Forhold til de fine Been, at være lidet disproportioneret; især er Bngens Form ikke den bedste. Sandsynligviis er dette cn Følge af, at Racen er blandet, formedelst fiinbcnede Hingster og Hopper as cn mindre ædel Art. Man seer og Bastarder, som ved langt, krumnæset Hoved og spids Bryst aldeles vansiabe Racen. — De Heste, som her tillægges, ere i det Hele vel kun smaac, men siulle især være tjenlige til Ridebrug, og afsættes sædvanligcn til Randers, hvor de betales bedre end i Grenaae. Paa Heste- markederne i sidste Bye sees derfor sjeldent sijsnue Heste; de, som her falbydes, ere smaae, men blandt dem findes dog mange, der ved vclsluttct Krop anbefale sig til Arbejdsdyr. Paa de øvrige frngtbarere Streg, saasom i Galten, Hstcrlisberg, Rougsse og tildecls Gjcrlcv Herreder, kan Bon- den nu og da sælge cn god Hest af eget Tillæg, men Racen er ikke saa fortrinlig her som i den fornævnte Egn ved Ran- ders, hvorfra næsten ene Cnirassecrhcste knnnc erholdes. He, stene i Rougsoe Herred, saavclsom paa Mols, ere temmelig smaae, dog storre og af en bedre Art, end de, der tillægges i de ringere Sogne af Ssnderhald Herred, saavclsom i Sen- dcr-Herred, og overhovedet i de magrere Egne, hvor Dyrene, medens de ere unge, sjeldent kunne nyde den Pleie, som i de bedre Egne, og hvor forresten Bonden maa indskrænke sit Hesteopdræt til at vedligeholde sin Besætning, uden at han i Almindelighed kan befatte sig med at tillægge Heste til Salg. 2(t Racen her et mindre god, hidrører dog ikke blot fra disse Egnes ringere Bcsiaffcnhcd, men maa ogsaa tilsirivcs Mangel paa gode Hingster, hvorover der meget klages af Beboerne. For end mere at opmuntre til gode Hingstcrs Holdning, har man anscet det for gavnligt, om Hingst-Præmierne forsgedcs saaledes, at der blev een paa 40 Rbd., een paa 30 Rbd. og (10*)