Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

149 20. Faareavl. 3 Amtets bedre Egne er Faareavlen ikke af stor Betyden, hed, og betragtes her som Biting. Anderledes forholder det sig i Sandegnene, hvor Faaret er Bondens vigtigste Huusdyr. Paa en Bondegaard i Nørre-Herreds ringere Sogne er det ikke sjcldent at finde en Flok af 50 til loo Faarehoveder. I S-nder, og Senderhald Herreder er Faareavlen ei heller ube- tydelig. Her er det ikke ualmindeligt, nt der paa en Bonde- gaard holdcs 30 Faar. — Ogsaa i Herrederne norden for Randers er Faareavlen af Vigtighed. Paa sine Steder lade Bønderne i en Bye alle deres Faar drive paa Heden under fælleds Bevogtning; saalcdes i Aalsrode paa Katholms Gods, til hvilken Bye horer en stor endnu uudsiiftet Hede, hvor en Flok paa over 500 Faar søge deres meste Næring. Ligesaa paa Hald Hede i Norrehald Herred, hvor et stort FaarehuuS cr indrettet. Hvor Dyrene dog flulle gaae lose, er saadan Feellcdsdrift meget at anbefale, nnar Flokken er betydelig, da Rugsædcn i For- og Eftcraar kun derved kan siaancs. At de oprindelige Faarcstammer for største Delen ere for- trængte ved Blanding med fremmede Racer, derom ere Alle enige, og dette kjendcs noksom paa Dyrene. Men da Blån- dingen allerede for længere Tid siden er iværksat og Racernes S«rkjcndcr nu ere faa godt som forsvundne, bliver det hoist vanskeligt, om ikke umuligt, at afgjore til hvad Slægt eller Art enhver Egns Faar hcnh-re. Saafremt der endnu nogcnsteds i de bedre Egne findes Faar, der kunne regnes til den oprindelige Stamme, hvilket er saare tvivlsomt, da cr disses Tal i alt Fald heist indskram- fct, — ) Hedeegnene derimod er den oprindelige Faarestamme