Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

155 21. Havedyrkiiiny. Bonden bekymrer sig saare lidet om Havcvæsenct. Vel har han ved sit Sted en liden Plet Iord, almindelige« af en halv til en Skpe. Lands Størrelse, som han kalder Kaalgaard eller Have, men som for stsrste Delen er begroet med Græs og Ukrnd, og hvori alene dyrkes nogle Kartofler, lidet Gr-n- kaal og de nødvendigste Madurter, saasom: Gulerødder og Pedersillie, dog ogsaa knn i hoist ubetydelig Mængde. Seer man end i en saadan Have nogle faa Kirsebær- og ZEblctreeer eller et Par Stikkclsbærbusic, da ere de hensatte hist og her uden Plan og Orden; forresten udgjsre cu Hyld og et Par Piletræer dens Pryd. At dyrke Sæd i Haven er ikke sjcldent i de magrere Egne. De fleste Kjsbstceder forsyne sig selv med de fornødne Haveprodnctcr; Grcnaae har især temmelig betydelige Kjokken, haver, hvorfra endog Omegnens Bonder forsynes med deres Vinterforraad af Grønkaal. I Bondens Hunsholdning bruges kun lidet af Haveurter, og dette Lidet kan han som oftest have for en Bagatel deels i Købstæderne, decks fra Herregaardcne. — Det er altsaa ikke underligt, at Havedyrkningen saa meget forsømmes. Randers er temmelig tæt bebygget, og i denne Bye fin- dcs følgelig kun faa Haver af nogen Bctydcnhed, hvorfor Ha- vcproducter her i Almindelighed kunne fordcclagtigen afsættes. Det synes ogsaa som om Venderne i Omegnen vise nogen mere Opmærksomhed før Havcvæsenct, end ellers almindelige«. Bed flere af de store Gaarde t Albck sindes saalcdev Haver paa