Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

160 De vldtudstrakte Skove imellem Gammel-Estrup, Lsvenholm og Ryomgaard i Ssnderhald Herred, saavelsom mere -stligt ind i Nsrre - Herred, ere i Lobet af det sidste Aarhundrede mærkelige« sormindsiede, saa at her sees fiere Strækninger, der for vare bedækkede med Skov, men nu ikke bære andet end Lyng. Mange tusinde Favne Brænde cre i Løbet af det sidste Aarhundrede flovede her og siden indsiibcde ved RygaardS Strand. Krin en ringe Part af det forrige Skovareal er nogenlunde opdyrket, saasom endeel af Brnnmosen. Bsndcrne paa gl. Estrup Gods have havt Tilladelse til nt indtage under Dyrkning nogle af disse Jorder, som de have deelt imellem sig Ager om Ager, hvorved en Art Fælledsiab er opsiaact. Paa den saakaldte Ahlhede, som er en halv Miil lang og beliggende mellem Heiholtgaarden og Munkhuset, sial have staaet en stor Egcsiov, som Grev Danncstjold Sanisse, da- værende Eier af Lsvenholm, for 70 å 80 Aar siden lod om- hugge. Som en Mærkelighed fortjener at anfores, at der paa denne saakaldte.Ahlhede endnu findes Spocr af Agerrene, sijsndt denne lyngbcgroede Strækning, siden Skovens Omhug/ uing, bcviisligen har henligget udyrket. Disse Agerrene maae , vel altsaa have deres Oprindelse fra den antesylvansie Tid eller være celdre end den omhuggede Egcsiov. Den endnu tilværeude Deel af de ommeldte Skove kan vel indtage omtrent et Par tusinde Tender Land; den største Part deraf hører til Lsvenholm og gl. Estrup; ogsaa Stenalt, Holbekgaard og Ryomgaard have Skovparter her. 2(f gamle Ege og Boge findes cn betydelig Mængde i Lsvenholms Skove; c ti stor Strækning er bevoxct med Birk, som ere krumpne og gamle og blot tjenlige til Brændsel. Imidlertid findes her paa flere Steder cn fortrinlig Opgrsde af unge Ege og Boge i saadan Mængde, at de endog nit for Tiden staae for tæt paa hinanden, saa at de burde udtyndcs; disse Træer ere paa cn Snces Aar af sig selv opvorcdc; de fieste cre allerede af cn Alens Tykkelse forneden og have dertil svarende hsie og ranke Stammer. Bunden maa altsqa her være meget' gunstig for Træværten, og Lsvenholms Skove maae saaledes altid beholde stort Værd. Der WneS, at hvad L--