Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
herlig Grsde, uagtet de ere blottede for alle Vinde, og de
kunne alt benyttes til Lægter, Humlestænger o. desk. Ogsaa
ved Skaffsegaard er paa Flyvesand anlagt cn liden Granplan-
tage, som tegner ret godt.
Naar saadanne ringe Horder anvendtes til Skovs Opelsk-
ning, kunde man uden Resico oprydde alle Ellemoser, og an-
vende de side til Eng og de hoie til Sædavl og Græsgang.
Disse oprsddcde Moser ere ogsaa skikkede til Hor- og Hamp-
avl, og deres Dyrkning vilde under alle Omstændigheder svare
bedre Regning end de siarpe Sandjorder, som benyttes til
Sæd og Græsning, og som derimod knnde give godt Udbytte,
naar de forst ere bevoxede med Naalctrceer.
Hvad i Særdeleshed Rauderö Amt angaaer, da gives
her flere Strækninger, som nu ere til liden eller ingen Nytte,
men som passende kunde tages under Skovcultnr; blandt an-
dct den bakkede Kyst af Mariager Fjord og Kysten af Son-
der-Herred; paa begge disse Strog har, som meldt, fyr været
Skov, og altsaa kan man være desto vissere om et heldigt
Udfald af Plantninger her; fremdeles de hole nøgne Sand-
banker langs med Ebeltoft Viig, forsaavidt de qvalificerede sig
til saadan Anvendelse, hvilket fortjente at undersøges, især
med Hensyn til, at Mols Land er saa fattigt paa Brændsel.
Hederne i Onsild og Nsrrehald Herreder, især de bakkede
mellem Kjærbye og Vester - Tsrslcv, kunde og burde ligeledes
benyttes til Skov, saamcget mere som ogsaa denne Egn har
stor Mangel paa Tree. Blev her engang Skov, da vilde de
norden for Spentrup nu næsten tilgroede Kalkgrave igjen
vorde aabnede til Gavn saavel for deres Eiere, som for det
nærliggende Randers, der nu maa have sin meste Kalk 8 Mile
borte fra Dangbjcrg.
Men Ulykken er, at saadanne Anlæg ei lade sig udfore
uden Bekostninger, hvorfor det neppe er tænkeligt, at Nogen
kunde befatte sig dermed i cn Tidspunkt, da man nodes til at
flye enhver Opoffrelse, som paa nogen Maadc kan undgaaes,
og da ydermere mangen Skovcier, uden at cendse Fremtiden
eller Anordningerne, har misbrugt en af sine vigtigste Ind-
tcegtskilder — Skoven, saaleenge indtil den for Hicblikkct intet