Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

168 C. T^rveskjceu. mange Egne ere fan rigeligen forsynede med Torve/ fljoer, at de deraf have meget mere end Beboerne selv kunne forbruge, maae andre Egne næsten ganske savne denne Her, lighed, og det værste derved er, at de sidste netop kunne hen, regnes til dem, der ere fattigst paa Skov. . Størst Overflødighed af Tervestjær har Sendcrhald-Her- red i de betydelige Moser imellem Levenholm og Skaffsegaard, hvilke afgive en stor Mængde ypperlige Torv. Gjesing Mose og flere, Lsvenholm tilhørende Moser samt Soemoscn og Noragermosen, 'hvilke have betydeligt Omfang, ere fra gam- mel Tid blevne planmæssigen behandlede; der sijcercs i lange Bænke, blot 9 Torv dybt, hvoraf de 2 oversie Torv anvendes til Gravens Opfyldning, at ikke Vand sial blive staaende; paa den Maade kan man næste Aar bcgyllde hvor man slap det forrige, og efter 20 til 30 Aars Forlob skal man atter kunne sijcere Torv paa de samme Steder. Af Pindstrup Mose er den største Part beliggende i Mariemalcne Sogn, og er udpar, celleret decks fra Ryomgaard, decks fra Holbckgaard, og i mindre Stykker deckt imellein, eller kjobt af de omkringvæ, rende Beboere; ogsaa Stamhuset Estrup har sin Part i denne Mose. Her graves ikke sjeldent 18 å 19 Torv dybt og dog naaer man ikke Bunden; Torvemassen har altsaa betydelig Dybde i denne Mose og er af fortrinlig Besiaffenhed. At man der sijærer saa dybt, har en dobbelt Aarsag. Deels kan Vandet ei lettelig bortledes, eller, om det end ved Grøfter kunde været bortleder, er det ikke fleet; hvor man altsaa har skaarct cengang, maa man forlade Graven, uudtagen man vilde siuffe Vandet i en anden nærliggende Grav, hvilket og undertiden fleer; men ellers maa vist rum Tid hengaae inden aller kan skjoeres Tsrv der; man syger altsaa at benytte Lei-