Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

173 misi Proces, danner nye Torv i de asstaarnes Sted. Saale, res kan man altsaa sige, at Tsrven i Almindelighed ansættes fra ovenaf nedad, idet den underste Deel af Algerne og Mo- serne, som idelig mere og mere sorraadne, nedtrykkes i Van- det ved de nye aarlige Skud, som hæve sig opad. Efterhaan- den indfinde sig større phanerogame Planter^ saasom Ilatii- nia, Myriophyllium, Menyanth.es, Sparganium, og senere, naar Laget er blevet noget fastere, Drosera, Andromeda, Vacciniuum, Salix, Erica, og nogle Græsarter, som Scir- pus, Carex; Juncus, Eriopboren 2C.; det forst dannede ve- getabilste Væv bliver- da tykkere, tættere og fastere, saa at man kan begynde at træde derpaa, og tilsidst gaae og kjore derpaa. Hvad nu Giesing Mose, hvor jeg ofte har været, an- gaaer, da har det dermed en anden Besiaffenhcd; dens Over, fiade er tør, frie for Vand, og der er altsaa ingen Vegeta- tion forhaanden af de nævnte cryptogamisie Vegctabilier, Over, fladen er endog gausie steril eller ufrugtbar, og frembringer , intet uden hist og her nogle enkelte Busie af Lyng og Enguld; thi formedelst de 2 yvcrste Lag afstaarue Torv, som Graven eller Bænken paa det afstaarue Sted fyldes med, bliver Over, fladen temmelig smuldret, og under Foraarets og Sommerens Torke aldeles stsvagtig; her bliver Vegetationen standset, og den er og der, saa at sige, gausie nddod. Denne Mose voxer altsaa ikke foroven; vil man altsaa antage, at den voxer, da maa det siee i Bunden forneden, som rimcligvüs hviler paa Vand; men derved sieer det, at denne, om jeg saa maa sige, underjordiske Vegetation unddrager sig for Iagttagerens Hine, og lader ham her med sine Gisninger blot famle ligesom i Myrke. Imidlertid synes mig dog, i de ncderste Lag af de assiaarne Tsrv at spore noget vegetativt Liv; de i hinanden tæt sammensiltrede niere og mindre fine Rsdder, der ndgjore den egentlige Torvemasse forekommer mig i det mindste ikke at være gangne i Forraadnelse. Herhos bcmoerkcs tillige, at i Giesing Mose, uagtet den allevegne er omringet af Skov, ingen omsiyrtcde Træstammer findes, hvilket dog saa mange andre Steder er Tilfældet; endogsaa Fyr eller Gran har jeg