Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

193 B. Tjenestefolks LM. - Der gives neppe nogen Egn, hvor Tjenestefolk savne Leilighcd til Erhverv, naar det ellers tt deres alvorlige Attraae at syge den. Tvertimod har man paa mange Steder ondt nok ved at erholde, i det mindste til visse Tider af Aaret, de n-doen* Lige Arbcidsfolk, og disse cre da ofte ublue i deres Fordringer. Man er i faa Henseende værst faren i Egne, hvor der givc§ mange og betydelige Herregaarde og kun faa Hunsmænd og Parcellister, saasom i Norre Herred, i Gjerlev Herred og flere Sleder. I de Egne hvor Almuen er meget hnusflittig f. Ex. i Hstcrlisberg Herred, er det vanskeligt at faae qvin- deligt Tyende, fordi Fruentimrene hellere sidde hjemme ved Væven, end de tage fast Tjeneste; kun i Hestens Tid lade de sig fæste. Allermindst sijstte de om at tjene som Malkepiger, hvilket de ansee som en Slags Fornedrelse; derfor falder det især haardt at faae Tjenestepiger ved Meierierne, sijondt de her lonnes godt; snaledes gives paa Vosnæsgaard, foruden 2 Skp. Hyrsæd, 25 Rbd. i aarlig Lon til en Malkepige. Det er alt i det Foregaaende omtalt, at i Egne, hvor megen Udparcellering har fnndct Sted, unddrage mange sig fra Tyendeklassen, hvorved der er opstaact Forlegenhed for at fane faste Tjenestefolk. Imidlertid er den Formindskelse, som paa denne Maadc.fremkommer i disses Tal, kun temporair, da den vel maa ophøre, naar Parcellisternes Born naae den Alder, at de kunne tage Tjeneste. Letheden eller Besværligheden med at faae Arbcidcre, be- roer isvrigt meget paa hvört Aars Kornafgrøde; er den riig, da mangler det aldrig paa Fortjeneste for Dagleierne; er det Modsatte Tilfældet, har Lqndmandcn kun lidet at tærske, da kan det vel hænde, at nogle af disse komme til at savne Ar- beide i Dintermaanederne. ) Skovegnene finde de dog gjerne rbutters Amt» (13)