Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
198 Under n«rv«rende Omstændigheder have dog kun Faa <§vne til at opføre nye Bygninger eller udvide de gamle. Derfor kunne deslige Værker ikke have fornoden Afsætning af Steen og altsaa ikke drives med synderlig Fordeel. Dette har ogsaa foranlediget, at adskillige Kalk- og Teglbrænderier, især i Son- der-Herred, ere aldeles nedlagte. 2) I Randers Fjord ere paa forfljcllige Steder Indret- ninger til Larefisierie eller saakaldte Laregaarde, 12 i Tallet. Disse ere matriculerede til Hartkorn; Laxegaarden ved Fri- senvold, omtrent i Miil vesteu for Randers, er den betyde, ligste af dem alle, den siyldcr af 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr. Hart- korn. Man antager, at der i Gjennemsnit aarligen fanges circa 2000 Lar i Randers Fjord og disse Lar, som ere af Størrelse fra 4 til 4o Pd., flnlle endog bære Prisen for dem, bcv indf-res fra Rorge. Bed ^ænge blev i Vinteren 1825 __ 1826 fanget cn Lax, som veiede 52 Pd. Fornden Lax fistes øgsaa i Fjorden endeel Arter og Helt samt Gjcder, Skaller Sild og Aal. Fiskeriet i Randers Fjord, fljondt vigtigt for Deeltagerne, er dog nu langtfra ikke af den Betydenhed som i ældre Tider, da Fjorden havde storre Bredde og Dybde, og Fisterigheden skal endog være meget aftagen her i de senere ?tar, hvortil angives som Aarsag at Mange, tildcels Uberet- tigede, drive Fiskene i Fjorden ved utilladelige Redskaber saasom Vaaddratt med Pulsning i Seildybet, de saakaldte Krin- gelgarn, Radrnscr, o. s. v. Udførligere Efterretning om Fi- fkerict i Randers Fjord kan læses i Stadfeldts Bestrivelse over Randers Kjobstad Pag. 65 ff. I Mariager Fjord er Fiskeriet ubetydeligt. Mariager Bye eier en Pulsvaad af de ved Limfjorden almindelige, hvor- mcd fiste6 nogle Aal, Flynder, Ørter, Helt og Sild; — dog bæt Udbyttet i de seneste Aar været maadeligt. Man fister her hele Sommeren og binder sig ikke til nogen Regel uden forsanvidt at Vanden maastee er bnndct anordningsmæssigt. Oin dette stsiende Redsiab foraarsager nogen Skade ved at bru- geé i Legetideu, bor Sagkyndige bede.-nme. Nogle Flyndergarn udsættes, men Fangsten cr ubetydelig, endssjyndt der forhen