Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
Under n«rv«rende Omstændigheder have dog kun Faa <§vne
til at opføre nye Bygninger eller udvide de gamle. Derfor
kunne deslige Værker ikke have fornoden Afsætning af Steen
og altsaa ikke drives med synderlig Fordeel. Dette har ogsaa
foranlediget, at adskillige Kalk- og Teglbrænderier, især i Son-
der-Herred, ere aldeles nedlagte.
2) I Randers Fjord ere paa forfljcllige Steder Indret-
ninger til Larefisierie eller saakaldte Laregaarde, 12 i Tallet.
Disse ere matriculerede til Hartkorn; Laxegaarden ved Fri-
senvold, omtrent i Miil vesteu for Randers, er den betyde,
ligste af dem alle, den siyldcr af 5 Tdr. 2 Skpr. 2 Fkr. Hart-
korn. Man antager, at der i Gjennemsnit aarligen fanges
circa 2000 Lar i Randers Fjord og disse Lar, som ere af
Størrelse fra 4 til 4o Pd., flnlle endog bære Prisen for dem,
bcv indf-res fra Rorge. Bed ^ænge blev i Vinteren 1825 __
1826 fanget cn Lax, som veiede 52 Pd. Fornden Lax fistes
øgsaa i Fjorden endeel Arter og Helt samt Gjcder, Skaller
Sild og Aal. Fiskeriet i Randers Fjord, fljondt vigtigt for
Deeltagerne, er dog nu langtfra ikke af den Betydenhed som
i ældre Tider, da Fjorden havde storre Bredde og Dybde, og
Fisterigheden skal endog være meget aftagen her i de senere
?tar, hvortil angives som Aarsag at Mange, tildcels Uberet-
tigede, drive Fiskene i Fjorden ved utilladelige Redskaber
saasom Vaaddratt med Pulsning i Seildybet, de saakaldte Krin-
gelgarn, Radrnscr, o. s. v. Udførligere Efterretning om Fi-
fkerict i Randers Fjord kan læses i Stadfeldts Bestrivelse over
Randers Kjobstad Pag. 65 ff.
I Mariager Fjord er Fiskeriet ubetydeligt. Mariager
Bye eier en Pulsvaad af de ved Limfjorden almindelige, hvor-
mcd fiste6 nogle Aal, Flynder, Ørter, Helt og Sild; — dog
bæt Udbyttet i de seneste Aar været maadeligt. Man fister
her hele Sommeren og binder sig ikke til nogen Regel uden
forsanvidt at Vanden maastee er bnndct anordningsmæssigt.
Oin dette stsiende Redsiab foraarsager nogen Skade ved at bru-
geé i Legetideu, bor Sagkyndige bede.-nme. Nogle Flyndergarn
udsættes, men Fangsten cr ubetydelig, endssjyndt der forhen