Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
Mergelens Drug vg en forstandig (Sulfur, opnaaet en hsi
Grad af Kraftfylde, og yde de rigeste Afgrøder af cedlcrc S«d-
artcr, saa at der af Gaardens egen Avl nu udbringes aarli-
gen et større Qvantum Korn og Foder, end der far den nu-
værende Eiers Besiddclsestid udbragtes af denne Avling og
lirca 600 Tdr. Hartkorns Tiende. Ncppe giver nogen anden,
endog af de bedst dyrkede Gaarde i Amrer forholdsviis et saa
betydeligt Udbytte, som Vosnæsgaard, der desuden ligger sær,
deles beqvemt for Producterncs Afsætning. Gaardens Eier,
Hr. Proprictair Ladiges, har gjort sig meget fortjent af Om-
egnen, ikke blot ved det Ercmpel, han har givet, men ogsaa
ved at opmuntre sine Fæstebønder til al fKge det. Allerede
for siere Aar siden har han tilbudt enhver af disse Bsn-
ber, som vilde drive deres Lodder ligesom han, med Brak
vg siere Pl-ininger end sædvanligt, gratis: Plov, Harve,
Vogn m. m. Dog skal ingen have benyttet dette Tilbud,
x-srst længe efter, da Bondcrne saae de heldige Virkninger af
Len forbedrede Drift paa Losnæsgaard, begyndte adflillige af
dem at bruge he'el Brak, og de frembringe nu fortrinlig Rug,
hvilken Seed ellers efter Byg pleier at være ringe i denne
Egn. Ved Hjelp af Brakbearbeidningen Høle disse Bonder
vn langt mere Rug, end tilforn, da de maatte hente baade
Seede- og Brodrug fra Sonder Herred. Overhoved viser det
slg meer og nicer, at Rcenbrak er et af de fortrinligste Mid,
ler til at sikkre sig en god Rngafgrodc.
Reen Brak bruges ved Amaliegaarb samt paa Præstens
Mark i Morke, og man agter at indfyre den ved Kalve,
som hidtil er drevet ved Forpagter. Kartofler dyrkes i det
Store ved Amaliegaard.
Paa Skieringmunkgaard er Driften saaledes: 1) Rug,
gjedstet; 2) Vikkehavre; 3) Byg; 4) Boghvede til Grsnfo-
Ler; 5) Byg, gjsdstet; G) Bælgsæd; 7) Byg; 8) Havre; 9)
Klover, der knn siaacr i et Aar. Her anvendes altsaa en
Art Verelbrng, men »ben nt der dyrkes Drakfrngtcr eller
gjsdskcs til Foderurterne.
Et fuldkomment Verekbrnq er, med Understøttelse fra
Sandhuu-holdninzsselsiabet, af et P«r M«nd i Tod-