Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1827

Serie: Anden stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 212

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
52 Mergelens Drug vg en forstandig (Sulfur, opnaaet en hsi Grad af Kraftfylde, og yde de rigeste Afgrøder af cedlcrc S«d- artcr, saa at der af Gaardens egen Avl nu udbringes aarli- gen et større Qvantum Korn og Foder, end der far den nu- værende Eiers Besiddclsestid udbragtes af denne Avling og lirca 600 Tdr. Hartkorns Tiende. Ncppe giver nogen anden, endog af de bedst dyrkede Gaarde i Amrer forholdsviis et saa betydeligt Udbytte, som Vosnæsgaard, der desuden ligger sær, deles beqvemt for Producterncs Afsætning. Gaardens Eier, Hr. Proprictair Ladiges, har gjort sig meget fortjent af Om- egnen, ikke blot ved det Ercmpel, han har givet, men ogsaa ved at opmuntre sine Fæstebønder til al fKge det. Allerede for siere Aar siden har han tilbudt enhver af disse Bsn- ber, som vilde drive deres Lodder ligesom han, med Brak vg siere Pl-ininger end sædvanligt, gratis: Plov, Harve, Vogn m. m. Dog skal ingen have benyttet dette Tilbud, x-srst længe efter, da Bondcrne saae de heldige Virkninger af Len forbedrede Drift paa Losnæsgaard, begyndte adflillige af dem at bruge he'el Brak, og de frembringe nu fortrinlig Rug, hvilken Seed ellers efter Byg pleier at være ringe i denne Egn. Ved Hjelp af Brakbearbeidningen Høle disse Bonder vn langt mere Rug, end tilforn, da de maatte hente baade Seede- og Brodrug fra Sonder Herred. Overhoved viser det slg meer og nicer, at Rcenbrak er et af de fortrinligste Mid, ler til at sikkre sig en god Rngafgrodc. Reen Brak bruges ved Amaliegaarb samt paa Præstens Mark i Morke, og man agter at indfyre den ved Kalve, som hidtil er drevet ved Forpagter. Kartofler dyrkes i det Store ved Amaliegaard. Paa Skieringmunkgaard er Driften saaledes: 1) Rug, gjedstet; 2) Vikkehavre; 3) Byg; 4) Boghvede til Grsnfo- Ler; 5) Byg, gjsdstet; G) Bælgsæd; 7) Byg; 8) Havre; 9) Klover, der knn siaacr i et Aar. Her anvendes altsaa en Art Verelbrng, men »ben nt der dyrkes Drakfrngtcr eller gjsdskcs til Foderurterne. Et fuldkomment Verekbrnq er, med Understøttelse fra Sandhuu-holdninzsselsiabet, af et P«r M«nd i Tod-