Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
»cnbteé den meget kalkrige Mergel pæn de stærke Leerbanker,
som nu udgjore Præstegaardens Mark. Da Præsten havde
faaet sin Lod udsiiftet, lciede han den bort i smaa Parceller
til 2 eller 3 aarig Havresæd, og efter tvende endnu levende
Parcellisters Forsikkring er det utroligt hvilken Sæd Iordcn
bar i Førstningen; men siden har Afgrøden altid været ringe.
For Tlden mcrgles ikke i dette Sogn. Aarsagcn hertil er
maaskee at den eneste Mergelgrav, der her havdes, ved Ud,
skiftningen blev fim een Mand til Deel uden at de andre Byc-
mænd indrømmedes Adgang til den; nu bruges Mergelen her,
som i flere andre Egne, ikkun til at hvidte eller, so-n B-,"
derne kalde det, at lumre Vægge med.
Da der saa sjeldcnt foretages Eftersøgninger om Mergel,
og dens Brug endnu er hoist indflrænket, saa. maa enhver
Angivelse om Mergelens Mængde i de forsijellige Egne, saa,
velsom om deus Leie, blive upaalidclig, forsaavidt den ikke er
bygget paa anstillede Undersøgelser. Det var derfor at snfle,
at Aceend, som vare udrustede med den fornødne Kundskab,
vilde give Bonden og enhver mindre kyndig Landmand den
rette Anviisning til at sinde og rigtige« benytte dette vigtige
Forbedringsmiddel. Vel reise nu Folk omkring paa Landet og
tilbyde deres Tjeneste som Mergelsogcre; men Erfaringen
har lært, at de ikke altid svare til det, hvorfor de give sig ud,
og det tilfælde, at man selv har fundet Mergel paa de Ste-
der, hvor disse Folks Efterforskninger have været ganske for-
gjævcs, stal ei sjeldcnt hænde.
Ikkun ved endeel af de storre Gaarde er Merglingen dre-
vcn med Kraft. Saalcdes ved Vosnæsgaard, Skieringmuuk,
gaard, Skaffoegaard, Mollerup, Rugaard, Katholm, Estrup-
lund, Meilgaard. Ved Skaffoegaard havde man længe for -
gjcevev sogt efter Mergel, indtil den omsider fandtes i en Hc,
dclod, hvor nu et Par Mergelgruber ere anlagte. Her kjsrcs
ikkun circa 80 Læs paa en Tønde Land, da man holder for,
ftt det er rigtigst at paakjorc mindre forste Gang og atter at
mergle i næste Omlob hvis det behoves, decks for at forebygge
Leæsæd og deels fordi Bekostningen vausieligcn kan overkom-