Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1827
Serie: Anden stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 212
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brugen af Gmde som Arbeidsdyr.
93cb adsiillige Herregaarde haves 1 eller 2 Par Arbeidsstude
til Kjorsler, saalcdes: ved de fleste Herregaarde i Nørre Her-
red, hvor Studene tillige undertiden bruges til Markarbcide;
ved Lsistrup, ved Rugaard, ved Msllernp og Skaffsegaard
wfl. Steder. Paa den sidstnævnte Gaard bruges Studene med
megen Nytte for Mergelvogncne, da Mcrgelgrnvene her ere
temmelig dybe, saa nt man maatte befrygte, at Hestene vilde
arbeide over deres Kræfter. Ogsaa ved de andre nævnte
Gaarde benyttes Studene til Mergclkjsrsel saavelsom til Steen-
og andre Kjersler; sjeldent for Msgvognc; ved enkelte Leilig-
hcder naar Hse hjemkisres fra vaade Enge.
2(t see Stude for Ploven er en Sjcldcnhed undtagen i
den vestre Deel af Onsild Herred, nemlig i Sncrbum og Hor,
num Sogne, hvor nogle Gaardmænd holde hver 2 Stude,
og Hunsmcend, der her have temmelig stort Areal til Hart-
kornet, 1 eller 2 Stude til deres Avlings Drift. Ved Truds-
holm i Gjerlcv Herred bruges almindeligviis 2 eller 4 Stude
til Markarbejde. Plmning med K-er er et Særsyn i Amtet;
kun Enkelte have i denne Henseende givet et gavnligt Exem-
pel; saalcdes driver en Huusmand i Dalbyeneder i Gjcrlev
Herred sin Avling med 3 Koer; Tvende Parcellister i Narhe-
den af Skjeringmnnkgaard i Ostcrlisberg Herred dyrke ogsaa
deres Lodder ved Hjelp af deres Koer, hvoraf hver holde to.
Tjenestefolkenes Trævenhed er vist for en Deel Aarsagen
til, at Stude ikke hyppigere bruges som Arbejdsdyr.