Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed
År: 1909
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 185
UDK: 6201(09)
On the development of testing of materials in the north and on the work of the danish states testing laboratory in Copenhagen (english translation)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
hertil bemærke, at det ikke er saa let en Sag at skønne om,
hvilken Prøve der med Hensyn til Fordampningen er mest stem-
mende med Praksis. Paa den ene Side have jo Stenene i Naturen
ikke en Temperatur af 20°, men vel snarere en Temperatur i
Nærheden af Frysepunktet, hvorfor Fordampningen naturligvis
bliver betydelig mindre end ved nogen af Prøverne; paa den
anden Side vil det jo vistnok meget sjældent forekomme, at
Stenene i Naturen ere vandmættede eller dog næsten vandmættede,
saaledes som ved Prøverne.
At det ikke alene er mellem Berliner-Prøveanstaltens og Stats-
prøveanstaltens Frostprøver, at der er Uoverensstemmelser, frem-
gaar bl. a. tydelig af nogle Forhandlinger i et Sektionsmøde i den
fransk-belgiske Afdeling af den internationale Forening for Mate-
rialundersøgelser d. 26. Januar 1907. Her var bl. a. det Forslag
fremme ved næste Kongres at se at faa Konferencebestemmelserne
for Frostprøverne nærmere præciserede, da det havde vist sig,
at selv om Prøverne paa de forskellige Prøveanstalter udførtes
tilsyneladende ens, o: efter Konferencebestemmelserne., kom man
ofte til ganske forskellige Resultater. Under Forhandlingerne
meddelte bl. a. Hr. Mercier, at man i Laboratoire des Ponts et
Chaussées var gaaet over til at udføre Frostprøven paa den
Maade, at man kun lod Stenene indsuge 2/5 af den højeste Vand-
mængde, man kunde faa Stenene til at optage paa en bestemt
Maade, nemlig ved at anbringe Stenene i en Beholder, hvori
man frembragte et delvist Vacuum, derefter indlade Vand i Be-
holderen, afbryde Vacuumet, naar Stenene vare dækkede af Van-
det, og lade Stenene forblive i Vandet i 24 Timer, hvorefter de
vej edes. Af de førte Forhandlinger fremgaar imidlertid ikke, at
disse Forsøg have været udførte med andre end naturlige Sten.
II. Undersøgelse af Frostprøvningsmetoder.
a. Frostprøvning af Kalksandsten efter forskellige Metoder.
Til Frostprøvning efter de forskellige Metoder anvendtes 4
forskellige Slags Sten, nemlig Fabrikkens egne Sten og 3 Sorter
tyske Kalksandsten, som vare tilvejebragte med Assistance af Chem.
Laboratorium für Tonindustrie i Berlin, idet Anstalten havde
ønsket ved dettes Medvirkning at sikre sig saa vidt muligt at
erholde Kalksandsten fra tre af de mest anerkendte og største,
tyske Fabrikker.
4