Om Materialprøvningens Udvikling i Norden
Og om Statsprøveanstaltens Virksomhed
År: 1909
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 185
UDK: 6201(09)
Emne: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
On the development of testing of materials in the north and on the work of the danish states testing laboratory in Copenhagen (english translation)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
’' m. i ww- æ-
57
Derefter foretoges almindelig Frostprøve med de 6 hid-
til ubeskadigede Sten, nemlig samtlige Sten fra den særlige
Frostprøve med Indspænding i Bøjle, samt de 2 af Stenene fra
den almindelige Frostprøve. De 4 første Sten betegnedes A, B,
C og D, de 2 sidste E og F.
A, B og C viste sig meget stærkt angrebne, hvorimod D, E
og F øjensynlig vare ganske ubeskadigede.
III. Diskussion af Forsøgsresultaterne.
Da der i Følge ovenstaaende var i hvert Fald en meget stor
Sandsynlighed for, at brændte Sten kunde klare Bøjleprøven uden
i Virkeligheden at være frostbeständige, blev Anstalten saaledes
stillet over for en ny Vanskelighed. Hidtil havde man dog kun
tænkt sig den Mulighed at indføre en ny, noget mildere Frost-
prøve, nemlig Bøjleprøven, og overlade det til Rekvirenterne selv
at afgøre, hvor vidt de vilde vælge den strengere eller mildere
Prøve. Nu maatte Anstalten jo nærmest stille sig paa det Stand-
punkt at holde paa, at brændte Sten skulde underkastes den
hidtidige Frostprøve, da Bøjleprøven jo ikke lod til at’afgive no-
gen Garanti for Materialets Frostbestandighed. Paa den anden
Side kunde man jo ogsaa udtyde Resultatet af de sidst foretagne
Forsøg saaledes, at denne Bøjleprøve maaske overhovedet ikke
gav nogen Garanti for noget Materiales Frostbestandighed, saa-
ledes at det maaske i det lange Løb vilde vise sig, at Materialer,
der i Henhold til denne Prøve vare anerkendte for frostbeständige,
alligevel frøs itu i Praksis.
Man stødte saaledes igen paa det Spørgsmaal, der under de
foregaaende Førsøg atter og atter havde rejst sig, nemlig, hvori
bestaar den store Forskel mellem Kalksandsten og Mursten, der
bevirker, at man som Regel kan tage en ganske tarvelig Mursten
og lægge den direkte ned paa Iskassens Bund, uden at den tager
nogen Skade, medens derimod som Regel de bedste Kalksandsten
lide ikke saa lidt derved?
Ganske vist havde man været klar over, at der i de to Mate-
rialers indre Bygning var nogen Forskel, idet Kalksandsten væ-
sentlig bestod af Sandkorn sammenkittede med Kalkhy dr o silikat
eller lignende, saaledes, at de ret store Hulrum mellem Kornene
have forholdsvis snevre Udgange til hinanden, de brændte Sten
derimod af et enten helt porøst Stof, hvorved vi her forstaar et