Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

34 funden at være omtrent som den burde; men i Hen- seende til Electriciteten var den meget ufuldkommen. Siden denne Tid ere Videnskaben og Industrien skredne frem, og man har nutildags ingen synderlig Tvivl om den bedst skikkede Form til denne umaadelige Afstand og denne store Dybde. Den egentlige inderste Traads Omfang var saa- dant, at Depechernes Fart ulykkeligviis maatte være meget langsom. Til en Afstand af 3100 Kilometre kan man ikke bøde paa denne Feil, uden ved bety- delig at forøge den ledende (inderste) Traads og det isolerende (afsondrende) Guttapercha-Lags Gjennem- snit. Deri bestaaer den sande Vanskelighed ved fjerne Depeche-Sendelser, og vi rnaae tilstaae, at, om The- orien end har forstaaet at studere og udmaale dette Særsyn ved de electriske Strømmes Forsinkelse, saa ere Fremskridtene i Fabricationen ikke desmindre utilstrækkelige til at afhjælpe det synderlig. Med Hensyn til Electriciteten var den transatlantiske Søtraad desuden mangelfuld, fordi Forfærdigelsen var bleven altfor meget fremskyndet, og den ikke var bleven un- derkastet Forsøg med videnskabelig Nøjagtighed, hvilket Electrikerne pleie at paasee i den senere Tid. Førend Indskibningen var Traaden allerede anseet for at være af slet Beskaffenhed. Desuden var denne Søtraad bleven indskibet og udskibet flere Gange; den var flere Gange bleven sammenrullet og oprullet; da den endelig blev nedsænket, havde nogle Dele at den været fabrikerede i 1J Aar. Man rnaa undgaae disse hyp- pige Bearbejdelser med Hændéfne ligesaavel som et altfor langt Mellemrum imellem Forfærdigelsen og Læg- ningen. Endelig have nogle Electrikere meent, at denne