Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

39 og dette kan kun være Skjødesløshed af Ingenieuren eller Betjentene, fandt et Nedslag Sted af den atmos- phæriske Electricitet i Ledetraaden og bevirkede en meget alvorlig Feil i Afsondringen. Man kan i alle disse Uheld kun see Beviis paa et slet, Valg af Lederen. Det er klart, at saadanne Uheld ikke kunne føre til at mistvivle om Telegra- phier! i Verdenshavene. Don store Søtraad fra Wey- mouth til Alderney er nylig bleven ødelagt uden at vi kjende Aarsagen dertil, og den synes ikke at være istandgjort siden. En imellem Jersey og Coutances nedlagt Leder sætter Øerne i Strædet i Forbindelse med Fastlandet. Vi komme nu til den store Linie i det røde Hav og i det indiske Hav, den Linie, der af alle, næst den transatlantiske Traad, fortjener den alvorligste Under- søgelse. To Veie vare lige udførlige for at sætte In- dien i Forbindelse med Europa: den ene over Alex- andria, Suez, det røde Hav og det indiske Hav, den anden gjennem Eupbratdalen, Bassorah og den per- siske Bugt. Det røde Hav syntes lidet gunstigt til Anlæg af en Telegraphlinie. Dette Hav, som er af- sondret fra de store Strømme i Verdenshavene, der uophørlig blande Æqvators lunkne med Polaregnenes kolde Vande, er paa en Maade en Kjedel med Vand i bestandig Fordampning. Bunden er stenet og frem- bringer mange Koraller. Paa den anden Side var Euphratdalen ikke rolig nok til Telegraph-Meddelel- sernes Sikkerhed, og dernæst vilde den tyrkiske Rege- ring uden Tvivl have forbeholdt sig Driften af Linierne imellem Constantinopel og Bassorah. Ku lagde Eng- lænderne Vægt paa fremfor Alt at sikkre sig en For-