Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

40 bindelse med Indien saa uafhængig som mulig af de mellemliggende Landes Control. Denne sidste Be- væggrund i Forening med den større Nytte at en Linie, der fulgte den sædvanlige Overfartsvei for Post- forbindelserne, bevirkede uden Tvivl, at Veien over det røde Hav blev foretrukken. I Vinteren 1856—57 erholdt Lionel Gisborne og Forde Bemyndigelse af den tyrkiske og ægyptiske Regering til at anlægge en Telegraphlinie igjennem Ægypten og det røde Hav. Denne Bemyndigelse befriede Ansøgerne fra al Opsigt med Hensyn til deres Betjente og Depechernes Hem- melighed og indrømmede dem desuden Jordsmon til Anlæg af Landstationerne. Denne Bevilling solgtes for 375,000 Francs til Selskabet for Telegraphen i Indien og i det røde Hav, som stiftedes i 1858 med en Capital af 20 Millioner Francs, deelt i 40,000 Actier paa 500 Francs hver. Gisborne var Liniens Ingenieur, Newall & Co. Entre- preneurerne. Den engelske Regering garanterede 6 pCt. for den virkelige Driftstid. Ikke destomindre kunde delte Selskab ikke samle et tilstrækkeligt Antal Subscribenter, og Selskabet forlangte paany Hjælp af Regeringen, der, uagtet det nylige uheldige Udfald af den transatlantiske Telegraph og til Trods tor den Tvivl, agtede Lærde nærede om noget heldigt Udfald af disse store Foretagender, bevilgede en Rentegarantie af 4pCt. af den hele Capital i 50 Aar, uden Be- tingelse af et lykkeligt Udfald. Da Actionairerne ikke mere løb nogen Risico, blev Capitalen hurtig skallet tilveie. Skjøndt dette Foretagende var af stor politisk Interesse, har den engelske Presse senere dadlel Re- geringens financielle Mellemkomst og især 1 ormen