Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

41 for denne Mellemkomst, idet Pressen paastod, at naar Selskabet ikke mere var ansporet ved Nødvendigheden af et heldigt Udfald, maatte det forsømme Betingelserne for en god Fremgang, og at den et Selskab uretmæs- sig tilstaaede Understøttelse maatte standse de lykke- ligere eller dueligere Concurrenter, der vare tilbøielige til at betræde samme Vei. Her er ikke Stedet til at drøfte det oekonomiske Spørgsmaal; men vi have Grund til at troe, at Indbyderne til den indiske Linie ikke have begaaet nogen af de utilgivelige Skjødesløs- hedsfeil, der kunde have retfærdiggjort Pressens Be- brejdelser. Den telegraptiiske Linie fra Alexandria til Indien indbefattede, saaledes som den var paatænkt, følgende Afsnit. I Ægypten en Landlinie fra Alexandria til Suez, en samlet Strækning af 352 Kilometre. 1 det røde Hav tre Søtraade: fru Suez til Cosseir, 472 Ki- lometre, fra Cosseir lil Suakin 877, og fra Suakin til (den 1164 (Cosseir og Suakin ere to Stationer paa Vestkysten). I det indiske Ocean tre andre Søtraade: fra Aden til Hellani 1328 Kilometre; fra Ilellani til Muscat 899, og fra Mascat til Kurrachee 890. Man seer, at Retningen gik langsmed Kysten af Arabien for at undgaae de store Dybder, man vilde have truffet paa ved en umiddelbar Overfart fra /iden til Bombay over Øen Socotora. 1 Kurrachee forbandt man sig med det indiske Met. Den hele Strækning af Søtelegraphtraadene var da 5630 Kilometre. Vanddybderne, som vare temme- lig smaae i det røde Hav, voxede i det indiske til om- trent 3500 Metre. Gisborne valgte en Søtraad af pas- sende Lethed og Styrke; dens Fabrication blev betroet