Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Forfatter: H. Blerzy

År: 1863

Forlag: G.S. Wibes Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 55

UDK: 621.394

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 70 Forrige Næste
42 Firmaet Newall, den blev udført med megen Omhu for den Tid at regne og vidnede om betydelige Frem- skridt fremfor de tidligere Arbeider, skjøndt den ikke naaede den Fuldkommenhed, man siden den Tid har tilvejebragt. Under Overfarten fra England til Suez havde man næret nogen Tvivl om disse Søtraades Godhed, fordi Isoleringen var aftagen; men denne Virkning skyldtes Climaets overordentlige Varme, og' man kunde spore en betydelig Forbedring efterat Le- derne vare nedsænkede. Denne Forbedring holdt sig endog i en Manned efter Lægningen; Nedsænkningen fra Suez til Cosseir skete uden nogen mærkelig Hæn- delse, og Lederen fandtes fuldkommen i electrisk Henseende. I den følgende Afdeling blev Arbejdet afbrudt to Gange for at optage og udbedre de man- gelfulde Dele. Fem Dage efter dette Arbeide viste der sig et Tab i Electriciteten, hvilket voxede i en Maaned og derefter holdt sig paa samme Standpunkt. Paa det Sted, hvor Undersøgelserne angave denne Feil, havde man vel under Lægningen iagttaget en let Beskadigelse, der dog var altfor ringe til at fordre en øieblikkelig Istandgjørelse. Søtraaden fra Suakin til Aden havde strax efter Nedsænkningen en kjendelig Feil, som man opdagede 20 Kilometre fra Aden og strax reparerede. Man maa vel lægge Mærke til, at disse forskjellige Feil i ingen Henseende vilde have hindret Depecherne. Man afhjalp dem ufortøvet, da man forudsaae, at de kunde blive væsentligere, og tillige fordi Selskabet uden denne Reparation ikke vilde have modtaget Entrepreneurens Søtraad. Søtraadene i det røde Hav troe vi ere de forste, paa hvilke man har anvendt i hele deres Slrænghed