Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

48 rullede spiralförmig omkring den egentlige inderste Traad. Det Heles Gjennemsnit var 2 Centimetre. Stykker af tyk Søtraad med meget stærk Beklædning lagdes tilside til Landfæstningerne indtil en Dybde af 200 Metre; under denne Dybde antoge Ingenieurerne Traaden udenfor al Fare for at naaes. Denne Søtraad blev forfærdiget med en mærkværdig Omhu under Opsigt af den franske Bestyrelses Betjente; den in- derste Traads Isolering var omtrent ti Gange bedre end i Lederne i det røde Hav. Smidig, let, kraftig, af et meget spinkelt Omfang og meget tilfredsstillende i Henseende til Electriciteten, forenede den alle Be- tingelser for Held. Hvor god nu ogsaa denne Traad var for den paagjældende Linie, maa man dog ikke troe, at man kun behøvede at eftergjøre den som Mønster for andre Linier; thi Depeche-Hurtigheden, der afhænger af Kobber-Ledetraaden og dens nærmeste Omsvøb, vilde ikke være tilstrækkelig for en Afstand af over 1000 til 1 200 Kilometre. Den franske Regering, som allerede havde ladet Havets Opmaaling fuldføre ved et af Statens Skibe, anviste endnu Corvetten »Colbert« til at mærke Ret- ningen under Lægningen. »William Cory«, der over- førte Traaden, ankom til Algier den 9de September 1860 og begyndte Nedsænkningen den følgende Dag. 200 Kilometre fra Kysten af Africa dannede der sig en Knude i det underste Skibsrum, hvilken viklede sig ind imellem Nedsænkningslougene, og nogle Øje- blikke efter erfarede man, at Forbindelsen var afbrudt. Man maatte da tage Søtraaden op, hvilket var et lang- varigt og møjsommeligt Arbeide, i en Dybde af 2,600 Metre, derpaa borttage det mangelfulde Stykke og ud-