Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Den transatlantiske Telegrasexpedition i Sommeren 1865. (Sluttet.) Dm naste Dag, Tirsdagen den 1ste August, git uforstyrret Heu, ,og man gjorde sig allerede Haab om ot see Land den paa- fslgende Lsrdag. Men Dagen efter, Onsdagen den 2dm August, blev alle Forhaabninger ttlintet- gjorte. Tidlig om Morgenen, før Kl. 6, blev der efter Ordre fra Prsverummet dugget med Hjulene og Nedfiringen standset, da man havde opdaget en meget betænkelig Mangel i Isolationen. Ved Ef- tersyn i Tougbeholderen sandt man ba ragende frem mellem Tougets Bugter et Stykke Jern paa tre Tommers Langde af Haardt og skarpt Metal, fem var sprunget ud gjevnem Tongets Hampe- beklcrdviug. Den stedfindende Beskadigelse maatte skyldes dette Stykke Jern, og de sædvanlige For- beredelscr til Ophalingen bleo trufne, og denne be- tzyudle. 1186 Mile Tovg vare dengang allerede ble sne nedlagte, man befandt sig paa 2000 Fav- nes Dybde, hvad der vor farlig heldigt, da man ved nogle faa Miles yderligere SeiladS vilde dave været i den dybeste Deel af Atlanterhavet. Op- halikrgen var fom sædvanlig meget kjedsvmmelig, idet man brugte 1 Time 46 Minuter til at hale een rngelfl Miil op; dernæst havde man det Uheld, at en af de excentrisk Skiver paa Maflinen kom i Uorden, fda at der maatte sattes en Mand til at passe dens Forretning; og ikke nok dermed, men Dampen begyndte at svigte, og da man en» ->elig havde faaet Dampen op, var der ikke Band nok i Kjedlerne, faa ot Ophalingen standsede al- deles i nogen Tid, medens Skib og Tousj ßneb mod hinanden til stor Stade for det sidste. For at det Hele fan blive tydeligt, maa Læseren tænke sig ftaaenbe ved „Great Eastern's Boug. seende fremad over Forstævnen. Paa hoire Side har han da Skibets Styrbords-, paa venstre Side detS Bagbordsside. Foran, lige over Bovgen, fin- des et port Hjul med en V-formig Fure i Om- kredsen, hvor det ophalede Toug kan hvile, cg paa begge Sider as dette er der paa samme Axe an# brugt et mindre, saadant Hjnl. Fra dette Hjul føreø Tougct lit et Dynamometer, som viser den Spænding, Touget er underkastet, opvMes poa store Balftr, passerer Bremseapparntet og bringes dernæst i Sikkerhed paa fin Plads nede i Lafteu. Bed Skibets Boug er der to store Kjetling huller, hvis Jervbeklcrdning rager næsten een Fod frem foran Skibets Stævn. Da nu to Mile afTouget vare halede op, var „Great Eastern" af Mangel pas Damp nsdt ti( at standse sine Mafliner, og Skt- dets store Bredside var udsat sor Vinden, som drev det til Laserens venstre Side, indtil estrrhaanden Touget, som kom op fra Dybet paa hsire Gide of Bougen, blev udsal for el straat Træk. Det fik nu fat i et as de omtalte Kjettiugror paa venstre Side, medens Skibet blev ved at duve tilveustre og saaledeS gned Touget stærkt imod Bougrn; tht nu, da det havde fat her, trak det ikke længere fra Hjulet. „Great Eastern" kunde ikke gaae tilbage af Frygt for, at Touget skulde sprangeS, og uden Bevægelse i en eller anden Retning var Styring umulig. I delte krMfle Steblik sprang tilmed Binden ow, faa at det blev enduu vanfleligere at holde Skibet op imod touget, som gned faa stærkt mod Skibet, at det fik betydeligere Skade paa to Skeder. Ved Hjælp af en Kjede og et Jerntoug, som man sænkede ned, fik man Lelegraftovgtt halet saaledcs, at det gik frir uf denne Hindring og gik direkte fra Havet op over Hjulet, men det kom op fra heire Side og virkede cltfaa flraat paa Hjulet. Ophalingen begyndte nu igjeu, og saavcl Tetegras- touget fom Jerntouget kom ind over Bougen i Fordybningen i det store Hjul; Telegraftouget blev viklrt om Vulser, Jerntouget paa Spillet. Men fom omtalt kom Tougene flraat op paa Hjulet, og Folgen heraf var, at Jerntouget svippede ud af Fordybningen og flog ued paa det mindre Hjul ved Siden af, og samtidig steg Spændingen, som det saaes paa Dynamometret, for TelegraflougctS Vedkommende, idet det nu pludselig kom til at modstaae det hele Trak. Touget spromgteS da 30 Fod indenfor Skibets Boug, og Enden forsvandt med LynetS Fart i Havet. Det er ikke muligt wed Ord at skildre den Forfærdelse, hvirmed man var Vidne til dette Syn og fik Efterretningen derom. Det kunde bevæge Mamd til Taarer, og da Brudet blev frem* pilst, og man faae den mishandlede Hampeklad, ning, de vredne Jerntraade ox den sonderrevne Ledning Toug, er det ingen Overdrivelse at sige, at man folie tit Slags Medlidenhed ligesom med et solende Vasen, der var blevet mishandlet og slæbt ttldsde med raa Voldsomhed. Men senti- mentale Betragtninger vare ikke paa deres Plads, hvor der udfvrdrrdes rafl Handling. Der havde man det roline Atlanterhav for sig, smilende i Solflin, men ikke faa meget som en Kruusutng viste, hvor det faa huabefulde Foretagende laae begravet. Men man faae ingen bleg Fortvivlelse, og solte Nogen Forsogthed, sera blev den skjult, medens de Allerfleste ombord paa Grund af Uhel- dets tilfældige Natvr netop blev ansporede til scmgvirifle Forhaabninger om, at Foretagendet til- sidst dog vilde lykkes. Der blev signaliseret til „Terrible": „Tou- get er sprunget", og Skibet blev anmodet om at holde ned imod „Great Eastern", hvad det ogsaa gjorde. Mr. Canning, som aldrig tabte sin AandSnærvcerelse og Selvbeherskelse, besluttede sig efter en kort BetankniugStid til Forsog paa at fifle Touget op iglen. Skjondt han tf fe yttrede noget Haab, eiheller noget tillidsfuldt Ord flap ud af hanS Mund, havde begge disse FMser dog lidt Raaderum i hans Fantasi. Skidet var om- trent 13 eller 14 engl. Mile S. for det Sted, hvor Ulykken var fleet, i „Terrible'S" Selftad i stille Veir. To semarmede Ankere, som veiede 3 Centner, kom frem og blev befæstede til Jerntoug, hvoraf man havde 5 engl. Mile ombord, og fom kunde taale en Belastning af c. 10 Tou§. Ned- firingen gik fsrft -angsomt, men efterhaanden som den nedsænkede Doegl blev stsrre, tiltog Hastig- heden og tilsidft i dm Grad, at hele Maflineriet stvd i Damp af det Vand, som blev spreitet paa for at afkjsle Jerntouget og Hjulene. Tiden gik langsomt nok, alt 8tv syntes, at være uddsd paa Skibet, og man hsrte ingen anden Lyd end Jern- tougrtS Skuren imod Hjulene i Maflineriet. Mere og mere Toug blev sænket, 1000 Favne, 1500 Favne, 2000 Favne og faa fremdelrS, ind- til man endelig, da man havde naaet den umaa- delige Dybde af 2500 Favne, mærkede, at An- krene havde naaet Bund, idet Spændingen paa Dynamometret aftog. Nu gjaldt det, om Ankrene kunde faae Tag i Touget. En Bote blev kastet overbord, og assted drev Skibet i den morke Nat, et Legetoi for Vinden, med Ankeret, beforstet til en Line af 15,000 Fod, skabende langs med Bunden. Dm næste Morgen, den 3bie August, fatte man Ophalingsappararet i Gang for at prove, om Ankeret havde fat. Spændingen, fom i Be- gyndelsen hin var 18 Centuer, steg stadig, og da, noget over en Time efter, 300 Favne vare halede ind, og Spændingen beløb fig til 75 Centner, var det klart, at Ankrene havde fat i „Noget", og hvad kunde delte „Noget" Være Andet end Telegraftouget? Thi Atlanterhavets Bund er paa dette Sted fri for Stene. Lidt senere havde man det Uheld, at et Hjul knækkede i Maftine- riet, hvorved Ophalingen blev farlig og vanskelig, idet Touget undertiden flet iveirek mrd en saadan Voldsomhed, at det flog de Omkringstaaende til Jorden. Veiret, fom i Forvejen havde været uklart, blev nu aldeles tæt taaget, faa at „Ter- rible" kom af Sigte. Men Haabet om atter at faae Telegraftouget ombord oplivede Alle, oz da man havde halet 500 Favne af Jerntouget iv.d, nærede Ingen Tvivl mere om, at Telegraftouget blev løftet af Ankrene. Men Kl. henved 4 om Eftermiddagen fik alt Haab en pludselig Ende. Jerntouget brast, Balsen svirrede hurtig rm-dt, den ene Ende af Touget flsi med Voldsomhed indenbords, medens den anden wed et svagt Pladfl sankede sig ned i Havet. En af Jern hvirvlerne