Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Den transatlantiske Telegrafcxpedition i Sommeren 1865. Om Middagen den 15de Juli, en Lordag, forlod Koempedampstibet „Great Eastern" Them- sens Munding, fuldt rustet til fit vigtige Fore- tagende. De 25,000 engelske Mile Telegrastong vare anbragte i de tre store Jernbeholdere midt- fltbs, for og agter, som holdtes fyldte med Vand, for at den hele Tougmasse kunde have en fuld- komment eens Varmegrad, hvorved Telegraferingen foregaaer lettere. Agter i Skibet var Nedfirings- upparatet opstillet, for i Skibet OphalingSappa- ratet, som man1 forgjordes haabede ikke at flulle komme til at anvende. Skibets Besætning ud- gjorde 200 Mand, hvortil endvidere kom alle Telegrafembedsmomd, Elektrikere og Jngenieurer, deriblandt Mr. Canning, som i Forening med tvende Andre flulde varetage hele den teknifle Deel af Foretagendet, medens de Sautz ledede den elektriske Deel. Den dekjendte Elektriker Barley var Repræsentant for det atlantiske Kompagni, og Professor Thompson flulde vocre Opmand imellem Varley og de Suutz i Tilfælde af Uenighed. For disse c. 300 Menneskers materielle Belvære var der paa engelsk Vits serget rigelig. Skibet forte med fig titt mindre end 100 Beder, 13 Oxer foruden Malkekoer, en Mængde Sviin og utallige Fjerkreaturer, som med deres Bure og Stalde noget mindede om et Dyrflue. Skibets hele Last udgjorde 24,000 Tons, hvoraf den store Kulbeholdning ikke udgjorde en ringe Deel, og det havde et Dybgaaende af c. 34 Fod, som er sorholdSvtis meget ringe, naar man hufler paa, at et Linieskib paa 2500 Tons sjeldcnt stikker mindre end 281/» og oste 30 Fod. Til at bevæge og styre denne store Masse havde Skibet baade Skrue, Hjul og Seil. DetS store Dybgaaende gjorde imidlertid Nytten af Hjulene meget ringe, idet de vare halvt druknede i Vand, og uagtet man rykkede Skovlene faa langt ind mod Centrum som mulig og tog en Trediedeel of deres Brede bort, kunde man i Begyndelsen ikke drive det til mere end fire Omdrejninger i Mi- nuten. Af Hjulene kunde man under disse Om- stændigheder ikte vente sig Meget, men Forholdene vilde stille sig gunstigere, efterhaanden som Skibet blev lettere derved, at Kullene blev forbrugte un- der Kjedlerne, og at det tunge Toug blev sænket paa Havets Bund. Deres Bestemmelse flulde da varmest være at dreie Skibet hurtig rundt, i hvilket Viewed den falles Hjulaxe var deelt, faa at de to sammenfsiede Hjul kunde dreie sig til modsat Side. Ligeledes flulde de gjore det muligt hurtig at bagge med Skibet, naar det paa Grund af en opdaget Feil i Telegraftouget blev nødvendigt at standse det. Erfaringen fra Udligere Expeditions lærer nemlig, at en pludselig Stands- uing af Skibet naften altid bevirker, at Touget sprsllges. Idet nemlig den jevne Nedlægning as Touget paa Havbunden standses, vil ogfaa hele den lange TougmaSse, som svæver i Vandet mel- lem Skib og Havbund, standses i sin nedad- gaaende Bevægelse, og det Ryk, font derved op- staaer, er tilstrækkeligt til i de fleste Tilfælde at sprange Touget. Hjulene flulde derfor Under Seiladsen holdes jevnt gaaende, blot saaledeS, at Skruen ikke ogfaa fik denne Modstand at over- vinde, og, hvis da under Asviklingen en Stands- ning blev nødvendig, flulde der oieblikkelig baggeS faalænge, indtil Touget hang lodret ned fra Ski- bets Agterstavn. Skruen havde paa Grund af Skibets Indretning ogfaa mistet endeel af fin Kraft, idet det havde været nødvendigt, for at give Plads til de store Tougbeholdere, at borttage to af de scx Kjedler, som forsyne Skruens Ma- fline med Damp. Man kunde derfor ikke vente sig nogen stor Fart af Skibet, og det gik ogfaa i Begyndelsen lun 5 Sømile (L */< geografis! Miil) i Timen imod Flodbolgen. „Great Eastern" har den ubehagelige Feil at rulle meget stærkt, naar Soen gaaer paatvers af Skibet, som det sikkert vil erindres fra en af dets transatlantifle Reiser, hvor man havde mistet Styret over Skibet, og den derved opstaaede For- virring gik da over alle Gromdser. Det er en almindelig Antagelse, at der kan bsdes paa denne Feil ved at stuve Skibet meget hoit, og dette var ogfaa her fleet, men desuagtet var Rulningen temmelig livlig, og hver Svingning tog en Tid af 15 Sekunder; men da Sser med 15 Sekuu- ders Mellemrum ere fjeldne i Atlanterhavet, an* tog man, at der ikke vilde flyde videre Ulemper heraf. Reisen ti! Valentia i Irland medtog fire Dage, og Skibet ankom dertil Onsdagen den 19de Juli. Reisen forlob uden Uheld, og Betret var godt, idetmindste for et Skib som „Great Eastern". Flodbølger satte dog det store Skib i faa regel- mæssige «Svingninger, at det knagede voldsomt i den Tomrrierasftivning, som bar de store Torrg- beholdere, og Bandet skyllede ud af den agterste Beholder, faa at det var nødvendigt at sanke Vandspejlet i denne, idet man lod Bandet løbe ud gjennrm Ventiler, som vare anbragte i dette Viewed. Med hver Dag blev Skibets Fart bedre, hvad der forhoiede Stemningen, faa at man begyndte at holde Væddemaal om, naar Skibet knude være t Valentia og atter vilde begive sig paa Veien over Atlanterhavet. Alle disse Vædde- maal fik imidlertid en brat Ende, da man udfor Cap Landscnd om Mandagen fik Øie paa den lille Skruedamper „Caroline", som flulde overføre Kysttouget, og som man meente allerede laae og ventede paa „Great Eastern" i Valentia. Men Skibet havde ligget en Uge i Falmouth for at vente paa godt Veir, medens wan ombord paa „Great Eastern" ikke havde mærket noget til ondt Veir. Damperen blev nu tagen paa Slæb, hvor- ved Skibets Fart formindskedes med omtrent een Somiil i Timen. Det var en stor Skuffelse for alle Ombordværende; men værre maa det have været for dem paa den lille Damper. Thi Bel- gerne begyndte at h«ve sig. „Great Eastern" cendsede dem ikke synderlig, og trods deres explo- stonSagUge Larm, naar de flog mod Skibets Bov, mærkede rnan sikke Andet end en Sittren. Anderledes var det derimod med Skruedamperen, som af det store Skib Ubarmhjertig blev ført tvers igjennem Bolgerne, men ogfaa til Gjengjæld af og til blev lostet op af Bolgerne. Betret blev dog bedre; om Tirsdagen passerede man Crook- haven, omtrent Sydspidsen af Irland, man modte her igjen Haardt Betr, og det blev drsftet, om det ikke vilde være rigtigt at vente paa bedre Tider her. Men det blev besluttet at bugsere „Caro- line" til Valentia og derfra at føre „Great Eastern" til Beerhaven, hvor det da kunde oppe- bie Efterretningen om, at Kysttouget var nedlagt. Det var en uhyggelig Tour for dem ombord paa Skruedamperen, og heldhviis for dem sprang Forlosningen Onsdag Morgen. „Great Eastern" eilede nu til Valentia, satte nogle Mand ilaud der og styrede da ad Beerhaven til. Kysttouget bleti nedlagt Lørdagen den 22de Juli. Til Landingssted havde man valgt et an- det enb ved den sidste Expedition, rumlig den smalle Foilhommerum-Bugt, hvis Vand næsten altid rr roligt, idet den beskyttes af en t Mun- dingen liggende V og en paa Siden fremsprin- gende Klippe. Damperen „Carolinr" var alle- rede kommen om Onsdagen, mm Gsen udenfor Bugten, hvor Atlanterhavets Bolger med usvæk- ket Kraft flane an imod Kysten, var for svær til at tænke paa at nedlcrgge Touget, uazret selve Bugten var rolig nok. Om Lordugen blev Bet- ret bedre. Klokken s om Morgenen blev det svoere Toug halet ud af Skibet, som laae 300 eller 400 Favne fra Land, og s-rt henover en uafbrudt Rakke af 25 Baade, bemandede med Ssmomd, tagne fra Kyste» deromkring. Det var et besværligt Arbejde, og uagtet 300 til 400 kraftige Mcrnd havde Tag i Touget, brugte de dog hele to Timer tU Landsætningen. Mrn liv- ligt ner det at see til; de Kommanderende be- vægede sig i hurtig roede Baade langS den hele Linie af Baade, medens de steile Klipper, fom begrænbfe Bugten paa alle Sider, vare tæt de- satte med NySgjerrige fra Omegnen; og ikke blot bedækkede de Klipperandene, men alle Stier opad