Telegrapherne I Verdenshavene
Og De Forskjellige Forsøg Paa Forbindelser Ved Søtelegrapher.

Den transatlantiske Telcgrafexpedition i Sommeren 1865. Morls.) „Great Eastern" inbfarbt sig udfor den nævnte Bugt Soadag Morgen Kl. 9, men i en faa stor Afstand tilsocs, at det fra Land hin kunde fljelnes paa de umaadelige Masser af Reg, som det væl- tede ud af sine store Skorstene. * Da Sammen- splidsningen af Kysttouget og Dybdetouget flulde soregaae ombord i „Caroline", blev Dybdetouget ved Hjalp af Nedfirmgsapparalet fatifet ned i Baade, fom bragte det ombord i den lille Dam- per. Krigsskibene „Terrible" og „Sphinx", som vare bestemte til al følge „Great Eastern" over Atlanterhavet, vare behjælpelige hermed, og et ud- valgt Selskab var i „Greot Easterns" Tender „Hawk" Vidne til dette vigtige Foretagende. Det var baade vanskeligt og langvarigt; thi uagtet det store Skib laae fast som en Klippe, gik Bolgerne dog faa hsit, at det var et farligt Foretagende at stige i Gaade. Forst Kl. 1 var Touget bragt ombord i „Caroline", og Sammensplidsningen be- gyndte. Paa de to Traadender blev paa et kort Stykke Hampbeklædningen, Jerntraadene og de isolerende Guttaperchalag fjernede, faa at Kodderle- derne laae ganfle frit. Disse blev dernæst lagte over hinanden og beviklede saalcenge med tynd jkobdertraad, til den rette Styrke var opnaaet, hvorpaa dr blev loddede sammen. Dernæst blev de i flere Lag omvundne med tynde og blede Gut- taperchabændler, hvis Rande blev pressede tat op til hinanden, faa at Guttaperchaen dannede en eneste eevsartct Masse. Denne overstreg man dernast wed Chattertons isolerende Komposition, og saaledes blev mon ved, indtil man havde sire Guttaperchalag og tre Log os ben nævnte Kom- position. Sammenfoiningen blev dernæst sænket i koldt Vand til Prove paa, om Isoleringen var fuldstændig, og da Signalerne vare tilfredsstillende, foretog man tilsidst Beklædningen med Jerntraad og Hamp. Touget blev uu sænket i Soen, for at man kunde prove let gjeiinem dets hele Længde. Kl. 4 om Eftermiddagen var man soerdig med denne Prgy^ som viste, at Signalerne kom med sjeldcn Skarphed paa Stationen iland. Kl. 4 Vs streg „Great Costern" og „Caroline" deres Flag som Tegn til, at Sammensplideningen var fuld- sort. „Caroline" kastede Touget overbord, og „Great Eastern" dampede langsomt afsled paa fin vigtige Gen delse, med den ringe Fart af 6 So- Mile i Timen, fulgt af Skibene „Terrible" og „SpUnx", med hvilke Skide kraftige Hurraraab blev bexlebe. Agtsom Skibet til denne Expedition var ble- vet udlvstet med alle de Apparater og alt dct Til- behør, |om man havde anseet for nødvendigt, faa* ledes havde man ogsaa benyttet Tiden godt til at indøve Mandskabet og de sorfljellige Bestillings- wM'd i Apparaternes rette og hurtige Brug. Baade Nedfirings' og Ophalmgsapparaket arbej- dede fortrinlig og blev betjente med Rasthed, og Telegraferingen gjennem Touget viste, at man kunde gjgre Regning paa idetmindste at besorge 4 Ord i Minuten. Reisen tiltraadteS derfor med de bedste Forbaabnwger. Betret frygtede man blot stalde blive den værste Fjende. Men man flulde snart see, at uagtet Naturen ingen Hindringer lagde i Beten, flulde Foretagendet bog glippe paa Grund af Mangler og Uagtsomhed der, hvor man troede at have anvendt al menneskelig Omsigt og Eftertanke. Alt gik efter Dnfle, Skibet dampede lang« somt affted, Last cg Band var i Ro, og Torrget sænkede sig sra Agterstavnen langsomt ned paa Havets Bund, lndUl man den ne fte Morgen Kl. 31/«, da 84 evgl. Mile vare nedlagte, opda- gede, at den elektriske Strøm blev svagere, at alt- so a Isolationen var bleven formindflet. Skibet blev standser, et Skud blev affyret til Underret- ning for „Terrible" og „Sphtnx", og man holdt inde med Nedfiringen, medens Elektrikernes for- enede Anstrengelser vare rettede paa at finde Ste- de! for Feilen. Meningerne vare imidlertid me- get deelte; Nogle meente, at den var i Kysttouget, medens Andre, som vare af modsat Mening, dog ikke, selv inden vide Grændser, kunde bestemme det Sted i Setouget, hvor Feilen maatte være. En bitter Stemning udbredte sig over dem om- bord. Thi man indsaae, at naur et Telegraftoug, som paa ben florpeste og omhyggeligste Maade var blevet prsvet og derefter kjendt for godt as Laudets ssrstc Mænd i denne Retning, blev ubrugeligt efter kun en ganfle kort Tid at have varet underkastet den Prove, som det var bestemt til bestandig at flulle udholde, vilde al menneske- lig Snille, Forsigtighed og Kundflab ikke kunne frembyde tilstrækkelig Sikkerhed. Man blev nn enig om at overstjcere Touget og hale det op igjen. Overstyringen foregik Kl. 9. 50 Min., og Enden gf Touget blev befæstet sorude i Ski- bet, hvor Ophalingen flulde foregone. Det var et vanfleligt og kjedeligt Foretagende, og da efter to Timers Forlod, i hvilken Tid Skibet var drevet 10 Mile til Læsiden, Enden af Tovget blev halet ind over Bougen, viste det sig, at den Kjedel, som forsynede Ophalingsmafltnen med Damp, ikke kunde levere Damp not, til at Maskinen kunde arbeide med Raskhed. Een Miil (engL) ophalet i Dmen ansaae man for godt gjort, og Hastig- heden oversteg aldrig l Vs Miil, - og da man nu antog, ot Feilen var i Nærheden as Land, vil det indsecs, ot mon ikke rned synderlig Glade imsde- saae en Tilbagerejse til Irland med denne Snegle- fart. Jgjermem Touget kunde der endnu telegra- feres, uagtet Tegnene vare mindre tydelige, og Canning telegraferede til Balentia om at sende Tenderen „Hawk" til Hjælp. Tidlig næste Mor- gen om Tirsdagen faae man „Howk" i Afstand, og henr-ed Kl. 10, da io Mile vare halede ind, løm Feilen ombord, og det vifte sig da, at det var et 2 Tommer langt Stykke Jerntraad, florpt i den ene Ende, sem om det var asstamet med en Knivtang, der var trængt gjennem den ydre Beklædning og Guttapercha'en ind til Lederen. Det var den almindelige Mening, at dette Uheld skyldtes et reent Tilfalde, som tidligere forklaret her i Bladet. Man signaliserede strax til KrigS- fktbene, fom svarede: „Jeg gratulerer", og Stem- ningen var faa livlig, at ved Frokosten saagodt- fom Enhver ombord fik et Hurra. En ny Over- fljaring og Sammensplsdsntng af Touget blev nu foretaget, medens „Hawk" vendte tilbage til Va- lentia, og Kl. 2. 50 Min. gled Touget atter rolig og i fuldstændig Orden ned sra GkibeiS Agterstavn. Bekymringen blev derfor almindelig, ba 10 Minuler efter Touget aldeles nægtede at give Livstegn fra sig. Det blev atter overflaaret og prøvet paa forstjellige Steder, hvorved det viste sig, at det var den i Havet sankede Dcel, som var Aarsag deri. Forberedelser blev strap trufne til at befæste Touget forude og hale det ind, da de i Prsveværelset tilstedeværende Elektrikere op- bagede ganfle svage Tegn, som snart blev stærkere, og Glæden var almindelig, ba denne Bedring vedvarede, faa at Kl. 4 Vs Signalerne Lom med sædvanlig Kraft og Tydelighed. Det var umuligt at kjende Aarftgen ti! denne eiendommelige Feil, men man antog, at den maatte have fundet Sted ved Stationen i Land. Onsdag den 26de Juli gif Alt godt. Om Morgenen var Skibet 150 Mile fra Valenlia. Det blæste rafl fra Nordvest, mm „Great Eastern" lod fig ikke anfægte deraf, meden S „Terrible" blev tumlet om med kjendelig Livlighed og of og til skjulte sin Gallionsfigur i en Belge, som op- løste sig til Skum paa Skibets Dak. „Sphinx" var befljceftiget med Dybdemaalingm, men kom mere og mere agterud, faa at dets Skrog og til- fidst hele Skibet forsvandt for „Great Easterns" Blikke. Men det store Skid vilde ikke sagtne sin Fart, da Alt gik saa vel, uagtet det ofte savnede Maalingen, da nemlig „Terrible" ikke var for- synet med Apparater til at maak faa store Dyb- der. Man var nemlig nu kommen paa 2000 Favnes Dybde, og det store Vandtryk, som Touget derved blev udsat for, forbedrede dets Isolation betydelig, idet nemlig Guttaperchaen derved blev sammentrykket stærkt og saaledes ledede Elektri.