Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer
Forfatter: Gr. J. Salomon
År: 1849
Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 191
UDK: TB 625.7 Sal
Med sex lithographerede Blade.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■ ■ <2^
101 ' [i
haardere Underlag, men i det Hoieste, og naar det er paafert i
en temmelig Tykkelse, og efterat endeel deraf er knust, kan harpet
Gruus, anvendt under saadanne Omstændigheder, danne et eget,
sammenhængende Lag.
§ 87.
Stenene, som anvendes til Udbedringerne, bor være flagne
saa sinaa, som man uden ganske at knuse dem til Stov er istand
til. Jo mindre Stenene ere, desto bedre kunne de bruges til
Udfyldning af alle, endog ubetydelige Fordybninger — Veiens
Overflade bliver ved deres Anvendelse jævnere og glattere — som
Folge deraf opkomme ikke let Ujevnheder der forvolde Stod og
£uUer — Vander finder allsaa lettere Aflob — Veien bliver
varigere samt lettere og behageligere at befare. Ere Stenene as
en los Beskaffenhed, skulre ret synes, som om de, flagne til en
saadan Fiiubed, hurtigere vilde opslides; men selv om flige svage
Sieen lodes noget storre, vilde de dog snart odelægges og imid-
lertiv foraarsage en, fermedelst deres Størrelse ujevn, samt for
Færdsicn besværligere Kjorebane. Disse Steen ville, flagne til
samme Fiinhed som de baardcre, for en stor Deel knuses ved
Slagningen, og derfor kan det være rigtigt at lade dem blive
noget grovere; men forovrigt ville de neppe vinde noget derved i
Henseende til Varighed.
Harpet Gruus bor som Udbedringsmaterial være noget min-
dre, end der udfordres ved dets Anvendelse i en ny Bei eller i
storre Masse. Grunden hertil vil være indlysende af det Fore-
gaaende. Er Gruset meget grovt, betaler det sig undertiden at
lade de største Steen flaae itu istedetfor at kaste dem fra ved
Harpningen, og herved maa da iagttages, at Arbewerne ikke skyde
de haardere eller storre Steen tilside uden at flaae dem ; thi der-