Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

110 mune flere Veie, øg ttaar Vedligeholdelsesbyrden ikke er af lige Størrelse for alle Veiene, har gjerne hver af Communens Bei- pligtige cn Veipart paa hver Veistrækning. Dette medfører alt- saa den Ubeqvemmelighed, at Vedkommende maa præstere Veiar- beide paa flere Steder, hvortil medgaaer mere Tid end naar Arbeidet var samlet paa eet Sted, hvorhos den Præsterende lettelig forledes til at anvende mere Flid paa den ene end paa den an- den Veistrækning, eftersom det maatte ligge i hans Interesse. Bedre er det at klassificere de forskjellige Vejstrækninger i For- hold til det større eller mindre Arbeide, der udfordres til deres Vedligeholdelse, som og i Forhold til deres Beliggenhed med Hen- syn til Materialtransporten, og da tildele de Veipligtige hver een Veipart, som altsaa paa den mere benyttede eller af andre Aar- sagcr ined mere Arbeide forbundne Veistrækning bliver kortere, og paa de andre Veie længere. Man giver da Enhver saavidt muligt sin Veipart paa den Veistrækning, ban meest benytter, og i hvis bedst mulige Tilstand han folgeligen er meest interesseret. Ved Reparationen af Biveie tor det ikke overlades de Arbej- dende at udfore denne som de selv finde for godt, men for at have en eensformig Kjorebane bsr Veien repareres med eet Slags Materiale, og om man end troer at kunne lenipe sig efter Om- stændighederne, maa det dog aldrig tillades at bringe absolut flet Materiale paa Veien. Endvidere bor alle andre Arbeider, saasom Grovters Oprensning, Kjorebanens Planering o. s. v., kun fore- tages paa de af Vejbestyrelsen fastsatte Tider, naar der er et kyndigt og med tilstrækkelig Myndighed forsynet Opsyn tilstede, som kan give de Arbeitende Anviisning om Maaden, hvorpaaAr- beidet skal gjores. Det Samme gjælder om Gruusgravene, som Communen maatte være i Besiddelse af, idet her maa varetages