Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

116 ofte trænge til Planering, Vandafledning o. s. v. paa Tider, da de egentlige Arbeidspligtige have andre vigtige Forretninger i deres Hjem. Imod Ansættelsen af Vcimcend paa Bivejene ind- vendes, at den medfører cn Udgift for Communen, samt at Bi- vejene ikke ere af saadan Vigtighed, at de ikke stulde kunne hen- ligge, indtil de Veipligtige fif Tid til selv at foretage de udfor- drende Reparationsarbejder. Disse Indvendinger ere imidlertid grundede paa den meget sædvanlige, men fejlagtige Anskuelse, at Veiarbeidet stal afpasses efter de Veipligtiges, og ikke ester de Veifarendes Tarv. At dette Princip ikke hores udtalt, er fordi de, som hylde det, neppe selv ere sig det bevidste, og stulde det gjores gjaldende i sin fulde Udstrækning, vilde tilsidst enhver Ver forfalde. At enhver Mangel tiltager hurtigt i Omfang, og at dens snarest mulige Afhjælpning er overeensstemmende med en riglig Oeconomie, er omhandlet tidligere; at endvidere det Mand- stab, de Veipligtige afgive til Arbeide, ikke udretter synderligt, men almindeligen anvender hele Dagen paa, hvad det kan gjore i nogle Timer, og da ikke engang altid gjor Arbeidet forsvarligt — at Agerdyrkningen Aar for Aar tiltager i Fuldkommenhed og levner den, hvem Veiarbeidet paahviler, stedse mindre Tid til at befatte sig med andre Forretninger end dem, der ere forbundne med deres Jordbrug — dette turde vel tale til Fordeel for den anførte Indretning. • Det er dog sjeldent, og kun naar de til en Commune horende Biveie ere af betydelig Udstrækning, at Vejmandens Nær- værelse og Arbeide er fornoden hver Dag. Men i saa Fald maa det ingenlunde overlades til Vejmanden selv at bestemme, naar og hver ofte han stal gjore Tjeneste. Opsynet ved Bi- vejene varetages dels af Sognefogden, forsaavidt det er en Land- commune, og bels af Communalbestyrelsens Medlemmer; er Op-