Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

119 imod gjør Arbeitet billigere og fritager Betjenten for de idelige Opfordringer, der ere nødvendige, og den Wrgrelse, der foraarsages ved at see, hvorledes de fleste Daglejere blot tragte efter at faae deres Daglon, Uden at tænke paa, at de ere forpligtede til at fortjene den. Er man tvivlraadig om, hvad der bor gives for et Stykke Arbeite, kan man lade en Veimand udfore Noget deraf og derefter calculere Arbeidslonnen saaledes, at den flittige Ar- bejder i en Dag kan fortjene noget mere end den paa Egnen sædvanlige Daglon; og skulde en meget dygtig Arbejdsmand endog kunne have en usædvanlig hoi Fortjeneste, bor dette dog ikke for- anledige Betjenten til at nedsætte Arbeidslonnen, saalænge den almindelige Arbejder ikke kan for.jene mere end lidt over den sædvanlige Daglon. Jo bedre Arbeidet lonnes, desto strengere kan man fordre, at det udfores forsvarligt; men dog vogte man sig for at gaae til Yderligheder i denne Henseende, og især for at overskrive sin Competence. 8 107. En anden væsentlig Deel af Betjentens Functioner er at drage Omsorg for Arbejdsredskabernes Conservation, baade ved at paasee, at de ikke bortkomme, fom ved at være omhyggelig for Veres Ledligeholdelse. Naar saaledes et Redskab begynder at flides kjendeligt, maa det snarest muligt repareres, idet en ringe Udbedring fordetmeste besparer en, i modsat Fald snart fornoden storre og kostbarere Reparation, eller vel endog Redskabets totale Odelæggelse. En Undtagelse herfra turde dog Steenflagnings- hammernegjore Disseere i NeglentrendeSlags, nemlig: Muk- kerter, med Bane t begge Ender; Spalthammere, med Bane i den ene og Pen i den anden Ende; og Hu g hammere, som have Pen i begge Enderne. I Hammerne indlægges Staal