Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

3 Uden at have denne Kundstab, vilde ialtfald ethvert Fore- tagende til Veiens Conservation blive et sandt Gjetteværk, et Ar- bejde, hvis Hensigtsmæssighed man maatte overlade det blinde Tilfælde at afgjore. Deraf fremgaaer, at det er fornødent, man gjør sig bekjendt med Reglerne for Veies Bygning, forinden man kan forstaa Reglerne for deres Vedligeholdelse. I. Om Veies Bygning. 8 4. Forinden en Veis Bygning kan paabegyndes, maa man for# trinsviis være enig med sig selv, sædvanligen ogsaa med Andre, om dens Retning og dens Brede. Kun i yderst faa Tilfælde vil det befindes hensigtsmæssigt, at anlægge en Ho v edlandev ei ester en aldeles ret Linie paa flere Miles Længde, men endnu sjeldnere vil det være rigtigt at give en mindre Landevej en ganske lige Retning imellem de to Steder, man ved denne Bei agter at bringe i Forbindelse med hinanden. Der vil næsten al- tid vise sig væsentlige Forhindringer, enten i Terrainet, saasom mere eller mindre betydelige Bakker, Moser eller Sumpe, Vand, eller i forhaandenværende Bygninger, eller i den Omstændighed, at Veien paa længere Strækninger ikke kommer i Nærheden af Byer eller Gaarde. De Forhindringer Terrainet frembyde, have tillige Indflydelse paa Omkostningerne, og ved Bestemmelsen af Veiens Retning komme disse væsentlig i Betragtning. Forinden altsaa Bestemmelse herom kan tages, maa man gjore sig tilstrække- lig bekjendt med Terrainet. Gavnligt er det, naar den Betjent, hvem Arbeidets Bestyrelse er overdraget, er saa ovet t Tegning, at han efter et af de bedre Kaart der gives (s. Ex. Mansas), i en forstørret Maalestok kan tegne en Plan af den Egn, hvorigjen- 1*