Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

Forfatter: Gr. J. Salomon

År: 1849

Forlag: Forfatterens Forlag hos S. Trier.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 191

UDK: TB 625.7 Sal

Med sex lithographerede Blade.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 218 Forrige Næste
155 nem r og 1 trækkes en Linie, som forlænges mod a, har man Retningen af Linien la, som ogsaa Vinklens Størrelse ved L Paa Linien la nedfældes nu Perpendiculairer fra p og q, Mael- lene afsættes og opsirives paa Tegningen. Da Grundlinien gader igjennem Punktet c, maales Afstanden fra den sidste Per- pendiculair i Nr. 14 til c, hvorved dets Beliggenhed erfares, uden at man behover at nedfælde en Perpendiculair, og Afstan- den fra c til det Punkt, nemlig a, hvori Linierne la og ab sijære hinanden, maales. Uagtet man ved disse Liniers Overstjæring allerede har ndfunden Vinklen ved a, kan man dog, for at staffe sig større Vished om Tegningens Rigtighed, maale den ved enten at maale Afstanden imellem c og Nr. 2, eller ved at forlænge Linien ba imod c, og maale dm udvendige Vinkel cas, hvorefter Vinklen construeres paa den i 8 130 beskrevne Maade. Ende- ligen maales og optegnes Afstanden imellem Punktet a og den paa Linien ab forst nedfældede Perpendiculair Nr. 1. Ved Tegningen af Figuren trækkes forst de fire Grundlinier i deres rette Længde og under de udfundne Vinkler, ester den antagne Maalestok. Paa Linierne afsættes fra Hjørnerne Afstan- dene imellem Perpendiculairerne, eller fra a til Nr. 1 10 Alen, fra Nr. 1 til 2 24 Alen, fra Nr. 2 til 3 14 Alen o. s. fr. Fra disse Punkter oprejses Perpendiculairer, og paa dem afsættes de ved Opmaalingen fundne Maal, nemlig paa Grundlinien ab: 1—o --- 20 Alen, 2—6 ---- 14, 3-e ----- 5, 4—f --- 20 og 5—8 --- 10 Alen. Naar derefter Punkterne e, d, o, f og g forbindes med Linier, der, saasremt der imellem Punkterne befindes mindre Krumninger, angive disse, har man en Tegning af Figurens ene Side, og naar man paa samme Maade har optrukket de andre Sider af Figuren, har man et Kort, hvoraf