Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

164 der forbindes med hinanden ved Bolte, og som derhos have den fornødne Længde til Stræberes Anbringelse. Besivder Jorden i Landbredderne ikke den behørige Fasthed, maa der nedrammes Pæle saaledes, at der under hver Stræk- bjelke kommer en Pæl; disse Pæle forbindes med en Hammer, paa hvilken Strækbjelkerne lægges En saadan Række med hver- andre forbundne Pæle, kaldes et Aag, Pæleaag eller en Buk. Tegningen Fig. 40 A viser den bestredne Bro i Plan; aa ere Hammerne paa Aagene, bb Strækbjelkerne; i B sees Broen i ct Længdeprofil, c er her den yderste Strækbjelke, paa hvilke Rækværksstolperne dd ere anbragte og støttede ved Stræbere, e er Losholterne og f Hammeren, som forbinder Stolperne. End- videre sees over Bjelken Dækplankerne g, og ved hh Aagpælene, paa hvilke Hammeren a befindes. For at forhindre Jorden bag- ved Aagene i at stride ud, nagles en Planke eller Bræddebe- klædning paa Aagpælene, hvilken sees i begge Tegningerne ved i. 8 143. Det er kun paa lidet benyttede Veie, at en Bro tor bygges saa sinal som den beskrevne, thi den bor ellers altid afgive Plads for to modende Vogne. Ved en Træbro af det nysbe- skrevne Slags retter Brobjelkernes Antal sig efter Broens Brede. Have disse Bjelker en Tykkelse af 10 å 12 Tommer, eller de ere 12 å 14 Tommer hoie og 8 å 10 Tommer brede, behover en Bro af 20 Fods Brede 6 Bjelker, en af 25 Fods Brede 8, en af 30 Fods Brede 10 o. s. fr. Til Bjelkerne er Fyr- retræ det Bedste; til Pælene er vel Egetommer at foretrække, men vanskeligere at forskaffe, hvorimod denne Træart stedse burde anvendes til Dækplankerne.