Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

> 4FE •#. IW «UW ZZ^ 69 være for svag, saasom Sandsteen og Kalk, eller den vil, som f. Ex. Flint, ikke kunne lade sig bearbejde til Brosteen. Selv blandt Kampestene maa der gjores et Udvalg, thi ikke alle Steen ere tjenlige. Kun de, som ere faste og tætte, som ikke have for store Krystaller, eller lade sig spalte ud i tynde Fliser, maa væl- ges til deraf at hugge Brosteen, Den bedste Form for en Brosteen er den, naar Stenen har sex rectangulaire Flader, eller er tærningformig. Slige Steen kunne sættes saalcdes, at de stode tæt sammen med Sidefladerne, og at de hvile paa Grunden med en heel Flade, hvorhos de, naar den forst opadvente Flade er afflidt saameget, eller hele Steenbroen er bleven saa ujevn, at den bor omlægges, kunne vendes om, og derved, at den hidindtil nedadvendte Flade bringes op, frembringes med de samme Steen en heel ny Kjorebane. Imod Anvendelsen af dette Slags Steen, taler kun deres Kost- barhed; en Steen af en saa regelmæssig Form, med en Heide af omtrent 10 Tommer, Endefladerne 8 å 9 Tommer lange og 6 Tommer brede, vil nemlig, anbragt i en Steenbro, fortiden koste omtrent 5 Mk., eller for 1 Favn Steenbro henved 100 Rbd. De ere derfor ei heller nogetsteds anvendte uden for at anstille Forjog med deres Udholdenhed. De Brosteen, hvoraf man sædvanligst, og til Brolægningen af freqventerede Gader benytter sig, have en jevn Overflade eller Kop, som er tilhugget fiirkantet, hvisaarsag de faldes equar- rered e Steen, og have fire mere eller mindre tilspidsede Sideflader. Jo mindre tilspidset Stenen er, desto bedre er det; thi jo spidsere en Brosteen er dannet, desto lettere lader den sig trykke ned i Underlaget, og desto mere vaklende bliver dens Stilling. De Steen, der skulle sættes sammen i en Steenbro, bor saa meget som muligt have samme Hvide, Overfladen bor ikke være