Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

68 kun foretages i den terre Aarstid, naar Grunden er tor, og ingen væsentlig Fugtighed tilstede. For at give Steenbroen et fast Underlag, hvorved tillige forebygges Grundens skadelige Indflydelse paa Brolægningen, er det gavnligt, at bedække Grunden med et nogle Tommer tykt Lag Gruus, og faststampe dette. Muurgruus kan anvendes hertil, men vil sjeldent være at faae i nogen Mængde, ligesom og slagne Steen, dækket medet lidet Lag Gruus, og faststampeteller valtset, er et fortrinligt Material. Soin bekjendt bruges Sand til at sætte Brostenene i, og dette steer fornemmeligen i anførte Oiemed. Sandet udvider sig nemlig ikke om det end bliver fugtigt, og har man ikke Gruus til at dække Grunden med, kan dertil ogsaa bru- ges Sand. Tykkelsen for dette Sand- eller Gruuslag, retter sig efter Grundens Beskaffenhed, og jo ufordeelagtigere denne er, desto tykkere maa Sandet paaferes. Mange antage, at Sandet forneinmeligen tjener til at ud- fylde Rummene imellem Stenene, men dette er kun for endeel Hensigten; thi naar saadanne Mellemrum findes af nogen Be- tydenhed, ere Stenene af en mangelfuld Dannelse, og da er Sandet et Middel til at svække denne Mangels Indflydelse. Denne Feil er altid tilstede ved Brosteen, men naturligviis i storre eller mindre Grad; thi saadanne Steen, der ere af en al- deles fulrkommen Dannelse, anvendes intetsteds (§ 62). I Kjobenhavn og flere Steder er forsøgt Anvendelsen af fiint Strandgruus hvori ingen Steen findes, til Underlag for Steenbroen og til Udfyldning imellem Stenene, og dette Mate- rial er b« sundet af en fortrinlig Godhed til dette Brug. 8 62. Til Brosteen brriges hertillands udelukkende Kamp eller Granit; cnbver anden Steenart som forefindes her, vilde enten