Almenfattelig Vejledning til Vejarbejders Udførelse
med specielt Hensyn til Veibetjente og Communer

73 under Jorden. Det mindste Fald en Rendesteen bor gives, ansees at være 3 Linier paa en Favns Længde. Fortougene bor være noget ophoiede over Rendestenen, paa det at de altid, selv naar en stor Vandmængde strømmer til Ren- destenen, kunne afgive en tor Passage. Onskeligt er det, at For- touget ikke afbrydes formedelst Jndkjorseler til Bygninger eller andre Steder; men for at forhindre saadant, Udfordres dækkede Afløbsrender fra Bygningerne, og ligeledes et Dække eller en liden Kiste over Rendestenen, hvor Indkiorselen gaaer over den. Slige Foranstaltninger ere gjerne vanskelige at gjennemfore i Kjob- stcederne, hvor Fortougenes Vedligeholdelse i Regelen paahviler Huus- eller Grundejerne, og af den Grand maa man næsten overalt noies med, at give Fortouget et jevnt Fald mod Jndkjorse- lerne, forat de pludselige Fordybninger, som i modsat Fald vilde fremkomme, ikke skulle medfore Fare for Fodgængerne. § 65. Skulde til Exempel en Gade af 42 Fods Brede brolægges, og kunde Tverprofilet bestemmes saaledes: Kjorebanen gives 18 Fods Brede med et Fald af 4’/a Tomme fra Midten, eller hvad der er det samme, med en Hvælving, der udgjor V4s af Bre- den; tvende Rendestene, som til 15 Tommers lodret Dybde behove 3 Fod brede Rabatter, samt 2de Fortouge, hvert af 6 Fods Brede, da vilde Fremgangsmaaden være folgende. Grunden planeres saaledes, at der hverken bliver Forhoi- ninger eller Fordybninger, men de Forste afgraves eller afhakles, de Sidste derimod opfyldes og faststainpes, hvorhos et Jordpla« num profileres med al mulig Iagttagelse af samtlige, i det Fore- gaaende omhandlede, Hensyn paa de locale Forhold. Dersom Stenene, der ere bestemte til at anvendes, ikke ere af eens Stor-