Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København

44 »Det maa overhovedet staa klart for alle, at Det kgl. Teater i sin nu- værende Form — tre Kunstarter under eet Tag — er en Institution, som ikke længer er tidssvarende. Dens Indretning stammer fra en Tidsalder, hvor en idyllisk Forening af de tre Kunstarter passede for en lille By, der hverken havde Kunstnere eller Penge til mere end eet Komediehus, og hvor desuden Operaen ikke var bleven den store selvstændige Kunstart som i vore Dage, men hvor stemmebegavede Skuespillere i mange Til- fælde kunde tilfredsstille dens Fordringer, saa at der ingen fast Grænse fandtes mellem de to Kunstarters Personaler. Men hine idylliske Til- stande er forlængst forbi. Og medens Tiden er gaaet frem, har Det kgl. 1 eater staaet stille. Det har maattet skatte til Tiden og f. Eks. opgive sit Repertoiremonopo], men det har intet faaet i Stedet, som kunde støtte det i den nye Situation, hvori Tiden har bragt det. Og denne Situation er efterhaanden blevet ny ikke blot indadtil (Operaen), men ogsaa udadtil (Privatteatrene). Og det er tydeligt, at ligesom Kampen med Operaen bestandig vil tage ti], saaledes vil ogsaa Kampen med Privatteatrene vokse, alt som Byen udvider sig, og de ny Teatre, der bygges, kan indrettes paa en moderne Vis, der byder Skuespil- kunsten alle de Fordele, som den maa savne ved Det kgl. Teater. Det kan da ikke understreges stærkt nok, at hvis »den danske Skue- plads« paa værdig Maade skal fortsætte sin i dansk Kulturhistorie saa be- tydningsfulde Mission, saa er den Tid nu kommen, hvor den maa have en ny Basis at virke paa. Dens naturlige Beskyttere: Regering og Rigs- dag maa tilvejebringe saadanne Vilkaar for den, at den bliver i Stand til vedblivende at hævde sin historiske Plads. Med andre Ord: Skuespillerne maa have deres eget Hus, hvor de ikke baade kunstnerisk og pekuniært holdes nede af en anden Kunstart; og Skuespilkunsten maa have en Scene, hvor den kan udvikle en ny Stab af Kunstnere. Samtidig vil Operaen (og Balletten) under en selvstændig, fritstillet Ledelse have alle Betingelser for at gaa en ærefuld Fremtid i Møde i det Hus, som før eller senere maa blive dens ubestridte Eje. Thi Adskillelsen af de to Kunstarter bør være fuldstændig. De er baade af Karakter og Virkemaade saa vidt forskellige, at de bør drives efter vidt forskellige Principer og derfor heller ikke af de samme Mænd. Den Mand, der egner sig til Direktør for »Den danske Skueplads«, har neppe de Egenskaber i Retning af international Forretningsfører, som Operadirektøren bør sidde indte med. Rimel'igst vil det da være, om Operaen blev drevet af et privat Selskab, der blev støttet af Staten, men selv havde Risikoen. Skuespilhuset burde derimod, som den nationale Institution det er, staa direkte under Statens Overopsyn, saa at der fore- laa de allerstærkeste Garantier for, at Teatret først og fremmest opfyldte sine Forpligtelser som Kunstanstalt og Kulturbærer. Der vi] ogsaa kun, hvis denne meget nødvendige Adskillelse af Kunst- arterne indføres, blive sund Mening i den økonomiske Side af Sagen. Thi det er klart, at saa længe Driften fortsættes under de nuværende Formerr