Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København
År: 1919
Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER
Sted: KØBENHAVN
Sider: 158
UDK: 725 821
udarbejdet af
FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORORD
Efter at det foreliggende Manuskript var gaaet i Trykken, fremkom
der d. 6. Februar d. A. den korte Meddelelse i Dagspressen, at Rigsdagens
Teaterudvalg med alle Stemmer mod én havde forkastet Regeringens Lov-
forslag af 19. Dec. 1918, der som bekendt bl. a. gik ud paa at indrette
Casino til Opera- og Balletbygning.
Samtidig — hed det — havde Udvalget med stort Flertal besluttet
at afvise det Projekt, der her skal gøres Rede for, Opførelsen af en Opera-
og Koncertbygning paa Jernbaneterrænet, idet man dog tilføjede »i den
nuværende Udformning«.
Denne Afvisning kunde synes saa skæbnesvanger for nærværende
Projekt, at mange — selv af dets Tilhængere — vil betragte det som uigen-
nemførligt. Naar mine Medarbejdere og jeg alligevel anser det for rigtigt
hermed at overgive vore Planer til Offentligheden, skyldes det, at vi nu
som før er af den Overbevisning, at vort Projekt baade kunstnerisk og
socialt er langt værdifuldere end de hidtil fremkomne, ja at man ved at
gennemføre denne Plan vil faa alle Midler i Hænde til at skabe en Møn-
sterinstitution for vort Musikliv.
Ved Folketingets første Behandling af Regeringens Teaterlovforslag i
Januar Maaned d. A. var vort Projekt gentagne Gange Genstand for Drøf-
telse, men kun hos meget faa af Tingets Medlemmer mødte det Forstav-
else og Velvilje. De Angreb, det var Genstand for, og den Skepsis, der
kom til Orde mod det, rummede ingen Argumenter, der i fjærneste Grad
kunde forandre vort Syn paa Projektet, der jo i Principet er i fuld Over-
ensstemmelse med Regeringsforslaget om Opførelse af et selvstændigt Ope-
rahus og Ombygning af Det kgl. Teater til Skuespil-Dobbeltscene. Vi anser
blot selve Casinoprojektet, der er udarbejdet paa Grundlag af Planer, vi
havde ladet fremstille, for uheldigt, og foreslaar derfor, at der opføres en
ny og tidssvarende Opera i Sammenbygning med det haardt tiltrængte
Koncerthus paa det gamle Jernbaneterræn i Byens Centrum.
Regeringsforslaget om Adskillelse af Kunstarterne maa efter vor Me-
ning betegnes som en Mærkepæl i dansk Teaterhistorie; gennemføres Ad-
skillelsen ikke, men beslutter man sig til en yderligere Konsolidering af
Fællesdriften ved at indrette Det kgl. Teater som Dobbeltscene for alle 3
Kunstarter, vil man efter vor Overbevisning have truffet en Ordning, der
baade kunstnerisk, teknisk og økonomisk vil vise sig at være et sørgeligt
Fejlgreb.