Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København

86 Samtidig medførte Omstændighederne, at Byens Midtpunkt blev for- skudt. Hovedbanegaarden ved Vesterbro var et væsentligt Moment deri. Her laa ogsaa Tivoli og den store Udstillingsbygning (fra Udstillingen i 1870), der nu er blevet Industriforeningens Hus. Verdensudstillingen i 1888 laa ogsaa her, og senere blev paa samme Plads det ny Raadhus opført, og et nyt Centrum blev saaledes skabt ved Anlæggelsen af Raadhuspladsen. Vigtige Færdselslinier mødtes her fra den gamle By, fra Christians- havn, fra Vesterbro og Nørrebro, og Sporvognslinierne samledes i et Knudepunkt. Saa blev den gamle Hovedbanegaard nedlagt, og senere ogsaa Klam- penborgstationen; om kort Tid nedlægges ligeledes de to resterende mindre Banegaarde. Den nye Gentralbanegaard blev imidlertid lagt paa den anden Side af Vesterbrogade, og Omlægningen af Ud- videlsen af Banenettet og Banegaarden, samt senere Anlæget af Boule- vardbanen mangedoblede det stærke Liv og trak Byens Centrum herhen, saaledes at Frihedsstøtten og ikke Hesten paa Kongens Nytorv nu er Byens Midtpunkt. Grundet paa alle disse Omstændigheder indtraf det sjældne Tilfælde, at der i den Bydel, der nu er blevet den mest centrale, blev frigjort et mægtigt Areal til Bebyggelse, nemlig det gamle Jernbaneterræn. Københavns Magistrat, der ved Overenskomst med Staten blev Ejer af dette værdifulde Areal, maatte da for at faa det tilsigtede økonomiske Udbytte deraf, i første Linie drage Omsorg for, at det størst mulige Antal Færdselsveje og Trafiklinier koncentreredes lier, og tillige at den nye Bydel fik det nødvendige Plus i Tiltrækning, som en smuk arkitektonisk Bebyggelse giver. Man udskrev derfor en Konkurrence til denne Bebyggelse, og i de Løsninger, der indkom, og i de Projekter, der senere paa forskellig Maade fremkom, havde det færdselsmæssige Moment afgjort Overtaget over det arkitektoniske; Færdselsaarerne blev lagt paa Kryds og tværs i alle Ret- ninger, saaledes som man fandt det hensigtsmæssigt. Den første Del af Bebyggelsen blev paabegymdt. I disse Aar naaede man imidlertid til den Overbevisning, at det var aldeles nødvendigt at an- lægge saadanne nye Bypartier med den største arkitektoniske Klarhed for at opnaa det bedste økonomiske Udbytte, som i første Linie afhænger af, om Publikum faar Lyst til at færdes i de nye Omgivelser. Det kunstne- riske ni aa saaledes varetages i lige saa høj Grad som det trafikmæssige, hvilket man fra først af ikke synes at have været klar over, idet det skøn hedsmæssige var blevet ofret for Hensynet til Færdslens Bekvemmelig- hed. I sidste Øjeblik blev Planen for Størstedelen af Bebyggelsen lagt om, nemlig den, der ligger nærmest Set. Jørgens Sø, og som ogsaa omfatter Vandværkets Arealer, hvorimod den allerede fuldførte Bebyggelse, der maatte betragtes som arkitektonisk utilfredsstillende, jo ikke stod til at ændre. Den ny Plan gaar ud paa at skabe en storstadsmæssig, kunstne- risk tiltalende Helhed for Bebyggelsen i det endnu ubebyggede Terræn.