Forslag Til Oprettelse Af En Opera Og Symfoni Institution I København

År: 1919

Forlag: V. PIOS BOGHANDEL • POVL BRANNER

Sted: KØBENHAVN

Sider: 158

UDK: 725 821

udarbejdet af

FILHARMONIENS PROJEKTERINGSKONTOR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 166 Forrige Næste
87 En Del Projekter fremkom nu paa forskellig Maade, og samtidig opstod Tanken om Opførelsen af Opera- og Filharmonibygningen og om at an- lægge den som et arkitektonisk Tyngdepunkt paa dette det mest centrale Sted i København. Arkitekt Ivar Bentsen, der blev knyttet til Foretagendet, arbejdede imidlertid under ganske usikre Forhold, idet de vekslende Udsigter til For- andring i Bebyggelsen medførte, at Grundplanen gentagne Gange maatte ændres, og Arbejdet saa at sige begyndes forfra. Bentsens sidste Projekt — det nærværende — er udført paa Grundlag af Stadsarkitektens nye Bebyggelsesplan, efter hvilken Sym- metriaksen gaar tværs over Terrænet, vinkelret paa Set. Jørgens Sø. Dette medfører, at Opera- og Filharmonibygningen kommer til at ligge skævt i Planen, fordi denne ikke rummer nogen central Plads for større Kom- plekser. Kommunen har nu indbudt en snæver Kres af Ariktekter til at fore- slaa en Ordning af Bebyggelsen, og det vides, at disse er blevet enige om at anbefale en Omlæggelse af Planens Symmetriakse, saaledes at den kom- mer til at ligge paa langs af Terrænet, parallelt med Set. Jørgens Sø. Der- ved opnaar man den store Fordel, at medens det i Stadsarkitektens For- slag ikke var muligt at lægge en monumental Bygning i Anlægets Midte, er der her Plads for to saadanne Bygninger i Bebyggelsens Akse. Af disse vil den ene egne sig enestaaende for Opera- og Filharmoniprojek- tet. I Løbet af ganske kort Tid vil det blive afgjort, hvorvidt denne Be- byggelsesplan vil blive vedtaget, og den her projekterede Bygning vil da i bogstavelig Forstand kunne siges at have Grund under Fødderne; ved- tages Ændringen i Jernbaneterrænets Bebyggelse, maa den 4. — og for- haabentlig sidste — Udarbejdelse af nærværende Projekt foretages. Ifølge dette Projekt ligger Opera- og Filharmonibygningen paa Vest- siden af Jernbanegraven med Hovedfagaden vendt mod Paladsteatrets Bagside og med den nordre Sidefagade ud til den Gade, der danner Fort- sættelsen af Dæmningen tværs over Søen. Da imidlertid den aabne Jernbanegrav, mod hvilken Bygningen ven- der, baade er arkitektonisk umotiveret, idet Vuet langs med den ikke kon- sekvent gennemføres helt fra Vesterbrogade, og da det gamle Jernbaneter- ræn ved Baneforsænkningen isoleres fra Raadhusplads- og Axeltorvkvar- teret, hvad der i højeste Grad er økonomisk uheldigt for den nye Bebyg- gelse, og ikke mindst for Opera- og Filharmonibygningen, hvis Budget væ- sentligt er baseret paa store Udlejningsindtægter, har man tænkt at fore- slaa, at den aabne Jernbanegrav imellem de to nuværende Broer overdæk- kes, hvorved der fremkommer en stor aaben Plads, der begrænses imod Graven af to høje Huse tværs over denne. Dette Torv, hvis Navn naturlig- vis skulde være »Operapladsen«, vil ganske vist ikke kunne faa nogen ideel Form, men det vilde ved sin Størrelse, der overgaar Raadhuspladsens, og ved Gademundingernes ret heldige Fordeling trods disses Bredde dog virke lukket, og Ordningen vil løse det Spørgsmaal, den besynderligt for- mede Karré nord for Frihedsstøtten vilde stille, hvis det aabne Gab i denne Karrés Ryg ikke blev dækket af det ene af Husene tværs over Graven.