Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Welts. 996 Worsted Goods. for Kirsebær, er en eiendommelig Art af Kirsebærslægten. Dets Blomster dufte be- hageligt bittermandelagtigt, men dette er i endnu høiere Grad Tilfældet med Veddet og især Barken. Grenene af dette Træ, som ogsaa er aldeles haardført her i Landet, bruges til mange Slags Galanterivarer, saasom Spad- serestokke, Cigarrør etc.; men det er dog især i Tyrkiet, Bulgarien, Nedre-Østerrig og i Ungarn, at Træet specielt dyrkes i dette Øiemed og jevnlig skæres ned for at frem- bringe lange og lige Grene. Flere Steder benyt- tes Jordstykkerne langs Jernbanerne til Dyrk- ning af Planten; i Nærheden af Baden i Nedre- Østerrig er der saaledes en Plantning paa hen- ved 50 Tdr. Land, hvorved der beskæftiges over 50 Arbeidere og hvorfra der aarlig leveres hen- ved en halv Million Stykker Rør, der betales ret godt. Grenstykker af Weichseltræer, som ere voxede her i Landet, bevare meget længe den behagelige Lugt, og da Planten er meget haardfør og trives godt t. Ex. i Udkanten af Skove, vilde det maaské ogsaa kunne betale sig at dyrke den hos os. Welts er en Sort Bomulds Piqué, som er vævet paa en meget fin Kjede og med et grovere Skud, men saaledes at Skudgarnet regelmæssig vexler med finere Traade, der give Stoffet tversover Bredden et riflet eller ribbet Mønster. Tidligere anvendtes dette Stof hyppig til fine Kraver og Manchetter og til Pibestrimler paa Dame-Negligéstoffer; men nu benyttes det sjeldnere. Det fabri- keres navnlig i Manchester og Nottingham saavel af simpel som af meget fin Kvalitet. Welters Bitter er et forældet Navn paa Pikrinsyre (s. d.). Werst er et russisk Milemaal = 3,500 russ. Fod = 3,399 d. Fod; 7 Werst er om- trent = 1 dansk Mil. — 1 Kvadrat-Werst = 206,3 danske Tdr. Land. Wey eller Load er et Maal for tørre Varer i England = 320 Gallons — 10,45 d. Korntønder; som Uldvægt er 1 Wey = 182 eng. Pd. = 165,1 d. Pd. Weymutiist yr (Pinus Strobus) er et i Nordamerika hjemmehørende og i Tyskland etc. hyppig i Plantager dyrket Træ, som kan blive over 33 Meter høit; det har en glat, hvidlig eller askegraa Bark, 7—9 Ctm. lange, tynde, lysegrønne Naale og valseformode, i Spidserne krummede Kogler, som ved Mod- ningen strax lade Frøene flyve. Dets seige, hvide Ved benyttes baade som Gavntræ og til Brændsel. Wliappernocker kaldes Skindet af en i Nordamerika levende vild Katteart, som er lidt større end en Væsel; det haren glin- sende brun Farve, fine, tætte og bløde Haar og vurderes høit som Pelsværk. Whiskey eller Whisky er en Slags Brændevin, der især tilvirkes i Irland og Skotland enten af Bygmalt alene eller med Iblanding af noget Hvede, Rug eller Havre. Det har en eiendommelig sveden Smag og / Lugt som en Følge af, at Maltet er tørret meget stærkt i Køllen og gjennemtrængt af Røgen fra Ovnen. Den irske Whisky har en Smag af Tørverøg, idet Maltet i Irland sæd- vanlig tørres ved Hjælp af Tørv, imedens den skotske Whisky har en røgagtig Smag, der ofte kunstig frembringes ved en Tilsæt- ning af en ringe Mængde Kreosot. I Nord- amerika brænder man Whisky af Hvede, Mais eller Rug og tilsætter sædvanlig noget Suk- ker eller Sirup for at give den en sødlig Smag. Wiener Grønt s. Schweinfurtergrønt. Wiener Kalk eller Polérkalk er brændt, sandfri, magnesiaholdig Kalk, som anvendes til Polering af Metaller; den frem- stilles ved Glødning af Dolomit eller mag- nesiaholdig Kalksten. Den tiltrækker Luftens Kulsyre og bliver da ubrugelig, hvorfor den maa opbevares i godt lukkede Beholdere. Wiener Lak s. Florentinerlak. Wigtje, hollandsk Vægténhed = 1 fr. Gram eller 2 danske Ort. Winspel ellei- Wispel, tidligere Korn- maal i de fleste nordtyske Lande; i Preussen sædvanlig = 24 Scheffel = 9,48 danske Korn- tønder, i en gros Handelen for Hvede, Rug, Byg etc. = 25 Schfl. — 9,88 d. Ktdr., for Havre = 26 Schfl. = 10,27 d. Ktdr. Winters Bark, Winters Canél eller Magellansk Bark (Cortex Winteranus eller Magellanicus) erholdes af et i det sydøstlige Amerika voxende Træ, Wintera aromatica. Den forekommer i store, tykke, rør- eller rendeformigo Stykker med en ujevn, svampet, smudsiggul eller brunlig Overhud, eller naar denne mangler, med en glat Yderside; paa den indvendige Side er den temmelig glat, gulbrun indtil mørkebrun og undertiden sort- agtig, og paa Overfladen ofte tegnet med runde, rødlige Pletter. Den har en meget stærk, krydret Lugt og en meget skarp, paa Tungen og i Halsen længe brændende Smag Den benyttee endnu undertiden i Medicinen imod Mavesvækkelse, Galdefeber og scorbu* tiske Sygdomme og erholdes fra Hamborg og London. Den forvexles ofte med den hvide Canél, men den er tykkere end denne. W itney kaldtes oprindelig et af grovere Uld vævet Beklædningsstof, en Sort Kalmuk; men Benævnelsen bruges nu ogsaa om flere af bedre Uldsorter vævede Stoffer, som især bruges til Vinterfrakker o. dsl. Det fabri- keres i England i Omegnen af Leeds, Hud- dersfield og Batley i Yorkshire. Woiloks kaldes i Rusland nogle Tæp' per af Filt eller Fæhaar til Belægning al Gulve; de forfærdiges navnlig i Omegnen at Kaluga og udføres ogsaa over Archangel. Woods Legering s. Vismuth. Worsted Lroods kaldes i England heluldne Varer af den sædvanlige Fabrikation (Bradford, Halifax etc.) i Modsætning