Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bondtwerk. 95 Borax. Bondtwerk kaldes i Holland forskjel- lige Slags Pelsværk. Bonets de Tnrqnie s. Fez. Bonneterie er den franske Benævnelse for alle strikkede eller hæklede Beklædnings- gjenstande, saasom Trøier, Huer, Handsker, Strømper, Dameveste etc. af Silke, Uld, Bomuld eller Linned. Bonnettes s. Seildug. Bononiske Pelser s. Cervelatpølser. Bononisk Sten — af Bononia (Bo- logna) — bestaar af svovlsurt Baryt og Svovlbaryum og erholdes ved Glødning i Trækul af smaa Cylindere, der ere formede af svovlsur Baryt og Traganthslim ; ligesom Bolognesersten lyser den i Mørke med et blaat phosphoragtigt Skin, naar den først har været udsat i nogen Tid for Solstraalerne. Bontanes ere hvid- og rødstribede Bomuldstøier, som væves i Frankrig og Eng- land og navnlig forsendes til Afrika, Bonten s. Matroslærred. Bonte nn roote Streep, en Slags stribet Sengelærred, som tilvirkes i Ost- friesland og mest forsendes til Amerika og Vestindien. Bookjes s. Boklærreder. Book’s eller Buckmusseliner ere fine engelske Bomuldstøier, aabent vævede af me- get fint Garn og i Henhold til Anvendelsen bløde eller appreterede; de ere en Efterligning af de franske Hørlinoner og forekomme i tre Sorter: hard Book, som er stivet; soft B., ikke stivet, lawn B., som ogsaa undertiden benævnes India Lawn, og er en Mellemvare mellem de to Førstnævnte. Boomside, T. Baumseide, et stærkt, tæt vævet Stof af Uld og Bomuld, tilvirkes især i ByenBochold i Sachsen til Klædnings- stykker for de lavere Klasser og forsendes mest til Hamborg, Lübeck, Holland etc. Stykkerne ere forsynede med et Blystempel, som paa den ene Side er præget med Byens Vaaben og paa den anden med en Angivelse af Varens Qvalitet, der betegnes enten med Superfin, en dobbelt eller en enkelt Ørn etc. Bor er et Grundstof, som ikke findes frit i Naturen, men forekommer i flere vulkanske Søer i Forbindelse med Ilt som Borsyre (s. Boraxsyre), ogsaa som borsurt Natron, især i Thibet (Tinkal, Borax) og i Californb n. Ved stærk Varme (320°) forbrænder Bor i Ilt med rød Flamme og Gnister til Borsyre. Det forbinder sig ikke med Brint, men er et af de faa Grundstoffer, som forbinder sig di- recte med Kvælstof. Ved at gløde vandfri Borsyre med Kalium eller ved Glødning af Fluorborkalium med Kalium eller Natrium er- holdes amorph Bor, som danner et grønbrunt eller sort i det Grønlige spillende Pulver. Graphitformet Bor fremstilles ved at holde Aluminium smeltet i længere Tid i en Strøm af Chlorborluft. Naar man senere brækker Massen itu, vil man bemærke store graphit- lignende Krystaller af Bor, der renses ved Kogning med Saltsyre. Bordiamanter danne gjennemsigtige gullige Krystaller af Diaman- tens Glans og Haardhed; de erholdes ved at smelte vandfri Borsyre sammen med Alu- minium og derefter udkoge den glødede Masse med kaustisk Kali og derpaa med Saltsyre. Boraals s. Brawls. Boracit, Stassfurtit, borsur Magnesia med Chlormagnesium, erholdes fra Stensalt- leierne ved Stassfurt og anvendes til Fabri- kation af Borax. Det findes ligeledes i Gip- sen ved Segeberg og Lüneburg og ved Hal- berstadt, er sædvanlig af hvid, graa eller gul Farve og temmelig haardt, og forekom- mer i gjennemsigtige indtil gjennemskinnende glasglinsende Tetraedre, Rhomber og Rhombe- dodekaedre. Det forvittrer ved at henligge i Luften og henfalder til Slutning fuldstændigt. Boralo officinalis s. Borasurt. Boras eller Borasurt, Kjulkrone, Agur- keurt (Herba Boraginis) af Borago officina- lis, en fra Orienten stammende og i Europa i Haver dyrket Plante, som man tidligere an- vendte i Medicinen paa Grund af dens Sal- peterholdighed, men som nu kun benyttes i frisk Tilstand som Kjøkkenurt og som Til- sætning til Salat, som derved faar en Smag af Agurker. Planten er ru og besat med stive Haar; Stengelen er hul, grenet og saf- tig; Bladene ere helrandede, tilspidsede og ægformede, og Blomsterne blaa med en hjul- dannet Krone. Borax, borsurt Natron (Biboras na- tricus), Fr. Borate de soude, E. Borate of soda, er et af 16,30 Natron, 36,60 Borsyre og 47,10 Vand bestaaende Salt, som tidligere udelukkende kom til Europa i raa Tilstand fra Thibet, China, Indien og Japan under Navn af Tinkal, Pounxa, Baurach, Chrysocol eller Swagah. Det findes der ved Bredderne af nogle Indsøer, hvor det ved Fordampning udskiller sig af Vandet i gulgraa eller graa- grønne, fedtede, indtil 1 Tomme lange, pris- matiske Krystaller, som dog altid ere urene. Tidligere raffineredes det navnlig i Venedig, hvorfra Benævnelsen »venetiansk B.« (Borax veneta) hidrører, og senere i Holland. Nu fremstilles det meste Borax i Europa, især i Frankrig og England (Liverpool) ved at mætte den raa Borsyre med kulsurt Natron og om- krystallisere Saltet. Ligeledes i Tyskland frem- stilles Borax af Boraciten (s. d.). I England ud- vindes Borax ogsaa af den i Chili forekommende Boraxkalk, Boronatrocalcit. I lang Tid fore- trak man den raffinerede Tinkal for den ved Kunst tilberedte Borax, hvorfor man paa for- sk jellige Maader søgte at bringe denne til at ligne den førstnævnte i Udseende; men i Virkeligheden findes der ingen Forskjel imel- lem disse to Arter. Siden Boraxsyren blev opdaget i Europa, er Prisen paa Borax sun- ken i den Grad, at Raffineringen af Tinkal næsten ganske er ophørt, da den ikke længere kan betale sig. — Borax, som tidligere i Mod- sætning til Tinkal kaldtes renset, raffineret eller venetiansk B., krystalliserer i anselige, farveløse, gjennemskinnende, skjæv rhombiske Søiler med 3—4sidig Tilspidsning. Det har en sødlig, noget ludagtig Smag, reagerer al- kalisk, opløser sig i 12 Dele koldt og 2 Dele kogende Vand og forvittrer paa Overfladen i Luften. Ved en jevn Opvarming fordamper