Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Kali. 385 Kali. indeholder Kulsyre, hvilket kj endes paa, at den ikke længere bruser ved at blandes med fortyndet Svovlsyre. Derpaa hældes Luden, efter at have henstaaet en Dags Tid, fra Bundfaldet og inddampes i en blank Smede- jernskjedel eller i en Sølvskaal. Saaledes er- holder man først Ætskaliluden (Solutio Hy- dra,tis kalici, Liquor Kali caustici) en far- veløs, klar Vædske af en særdeles skarp Smag, som opløser og decomponerer alle dy- riske Substantser, og danner Sæbe med Fedt og Olie, ligesom den ogsaa indgaar sæbeag- tige Forbindelser med Harpixer. Den til- trækker Kulsyre af Luften og maa derfor op- bevares i godt lukkede Fade. I uren Til- stand er det den sædvanlige Sæbesyder- lud, som tilberedes af Træaske og Kalk og benyttes til Fabrikation af Sæbe og Vandglas og til Blegning, Farvning og Trykning af Tøier, til hvilket Brug den dog nu for en Del er fortrængt af det billigere j Natron hydrat. Naar man har inddampet Ætskaliet til Tørhed, erholder man det tørre kaustiske Kali (Hydras kalicus siccus, Kali eausticum siccum), som sædvanlig forekom- mer i hvidgraa, tavleformede Stykker, der ere let opløselige i Vand. Kaustisk Kali har stor Anvendelse i Chemien og Techniken. Naar det tørre, kaustiske Kali smeltes, kan det let støbes i Form af Stænger; disse finde An- vendelse i Chirurgien som et ætsende Mid- del, til at borttage Vorter, til Aabning af Bylder etc. Det forfalskes undertiden med Salpeter, hvilket man kan kjende paa den rene hvide Farve og paa at det forpuffer ved at kastes paa glødende Kul. — Ved at opløse Ætskali ved Varme i Vinaand erholder man Kalitinctur (Kali eausticum aleoholieum eller Tinctura kalina), et klart, mere eller mindre brunt Fluidum af en skarp, ludagtig Smag, som ligeledes anvendes i Medicinen. Kali, kiseisurt, opløseligt eller Kali- vandglas erholdes ved at smelte Potaske sammen med Kiseljord eller Qvartssand til en hvid eller graa, glasagtig Masse, som har en skarp, ludagtig Smag og er ganske eller næsten ganske opløselig i kogende Vand. Det anvendes i Techniken til Overstrygning af Træ og deslige for at gjøre saadanne Gjenstande uforbrændelige, ligesom ogsaa Billedhuggerne betjene sig deraf for at ud- fylde beskadigede Steder i Marmor (s. Vand- glas. Kali, kulsurt, raa Potaske, (Carbonas kalicus erudus, Kali carbonicum erudum, Cineres clavellati), er et hvidt, blaaligt eller grønligt Salt af en ætsende, alkalisk Smag og let henflydende i Luften. Det findes navnlig i Asken af mange Planter. Hoved- bestanddelen deraf er kulsurt Kali, men des- uden indeholder det ogsaa svovlsurt Kali, Chlorkalium (sjeldncre Ætskali) og Kiseljord. I Busland, Amerika, Toscana og andre skov- rige Lande, hvor Træet er billigt, brænder man mange hele Træer kun for at vinde Potaske af Asken; nogle Steder benytter man dertil Grene, Blade, Affald, Stengier, t. Ex. Bapsstengler, endvidere Maissteng- J, Hjorth: Varelexikon. 1er, Bregner, Nælder, Tidsler, Bynke, Vin- skaller etc.; i den nyere Tid vindes frem- deles meget ved Forbrænding af det til- bageblevne Trævlestof af de udtrukne Boer fra Boesukkerfabrikationen. Disse Plante- dele tørres og brændes i Gruber, hvorefter Asken udludes med Vand og inddampes til Tørhed. Man erholder da en tør, af orga- niske Stoffer bruntfarvet Masse ; ved en fort- sat Ophedning eller Glødning decomponeres disse organiske Stoffer, og det saaledes er- holdte Product nedpakkes nu uden videre i Foustager og kommer saaledes i Handelen under Navn af calcineret Potaske. Asken af de forskj ellige Planter har et meget for- skjelligt Kaliindhold; af 1000 Dele af føl- gende Plantesubstantser erholder man saale- des de vedføiede Dele Potaske, nemlig af Fyrretræ 0,45, Bøgetræ 1,45, Egetræ 1,53, Hvedestraa 3,90, Egebark 4, tør Bøgebark 6, Bregner 6,26, Maisstengler 17,50, Bønne- stengler 20, Brændenælder 25, Tidsler 35, Valmue 73 og Jordrøg 79. — Den raa Pot- aske betegner man i Handelen efter Produc- tionslandene. Af de forskjellige Sorter an- sés den illyriske for at være den bedste; den forekommer i hvide, tørre, større eller mindre Stykker og indeholder 80 pCt. eller mere rent kulsurt Kali, høist 2 pCt. kulsurt Natron, 6—8 pCt. svovlsurt Kali, 2—4 pCt. Chlorkalium, 2—4pCt. uopløselige jordagtige Dele og 5—7 pCt. Vand. Den bliver ofte yderligere forarbeidet, hovedsage- lig til pharmaceutisk Brug. En anden me- get god Sort er den amerikanske Potaske, hvoraf man har tre Slags, nemlig den sæd- vanlige, der tilberedes ligesom i Europa, Perleaske i smaa tørre Stykker af blaalig Farve erholdes ved at udlude den sædvan- lige Potaske med koldt Vand og inddampe Opløsningen, og Stenaske, i haarde, af Jern- ilte rødfarvede Stykker; den er en Blanding af ikke calcineret Potaske og ca. 6 pCt. Soda med Ætskali (indtil 50 pCt.) og fremstilles ved at gjøre Luden delvis ætsende før Af- dampningen med Kalk og derefter koge den. Andre jevnlig i Handelen forekommende Sorter ere Danziger eller russisk, ungarsk og polsk Potaske, der dog afle ere af rin- gere Qvalitet, da de indeholde mindre kulsurt Kali; sædvanlig ere de enten rødlige af Jern- ilte eller Kobberforilte, eller blaagrønlige af mangansurt Kali. — Den af Træaske tilbe- redte Potaske er imidlertid langtfra tilstræk- kelig til at fyldestgjøre de Fordringer, som Forbruget stiller til dette Salt, og Industrien har derfor opsøgt flere andre Kilder til Fa- brikationen deraf; for Tiden kommer der saa- ledes store Qvantiteter Potaske i Handelen, som udvindes af Feldspath og navnlig af de i Saltværkerne ved Stassfurt og Kalusz fore- kommende naturlige Kalisalte (s. d.). Af Vinbærmeaske tilberedtes der tidligere megen Potaske i det sydlige Frankrig (se Drueaske) ; den er temmelig ren, graalighvid med grøn- lige eller blaalige Pletter. — Potaske anven- des paa mange forskjellige Maader; navnlig benyttes den til Fabrikation af det engelske og bøhmiske Krystalglas, i Sæbesyderieme, 25