Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Metis. 522 Mikroskop. syrer til neutrale og sure Salte og fremstil- les ved Destillation af Træspiritus og Svovl- syre ; efter ved et stærkt Tryk at være bragt i flydende Tilstand, anvendes den til at frem- bringe Is i Ismaskiner. Metis eller Blandingsuld kaldes Ulden af Faar, der ere bievne forædlede ved Kryds- ning med Merinesfaar. Mettlacher Mosaikplader bestaa af en haardtbrændt Lérmasse, ere glasagtige, give Gnister for Staalet og modstaa al Slags Veirlig; enhver Plade er forsynet med en indbrændt Tegning, som er trængt 2—B Mm. ind i Massen. De forfærdiges i Mettlach, en Landsby i det preussiske District Trier og forsendes vidt omkring. Meursaultvine ere røde og hvide Burgundervine af forskjellig Kvalitet, som avles i Omegnen af den lille By Meursault ikke langt fra Beaune i Dep. Côte d’or. De røde af 2den Klasse have megen Lighed med Volnay, men ere mere fyldige og holdbare; de af 4de Klasse, som ogsaa kaldes Passe- toutorain, egne sig især til Forbedring af andre Yine, som have tabt i Styrke. Ogsaa de hvide ere meget yndede og navnlig be- sidde de af 1ste og 2den Klasse megen Mild- hed, Finhed og Aroma. Mexicansk Mruethé s. Drueurt. Meyerlærretler kaldes nogle west- phalske Hør- og Hampelærrcdor, som ere gjorte hvide med Kalk eller Kridt, fordi det dertil anvendte Garn ikke har været ganske hvidt, da det kom fra Blegen. Mi Florence s. Demi-Florence. Mige kaldes en Sort god Burgundervin fra Omegnen af Auxerre. Mikroskop kaldes overhovedet ethvert optisk Instrument, igjennem hvilket man kan se forstørrede Billeder af smaa Gjenstande, og Navnet tilkommer derfor egentlig ethvert Forstørrelsesglas eller convex (ophøiet slebet) Linseglas (s. d.). Sædvanlig forstaar man dog derved kun saadanne Instrumenter, som bevirke en betydeligere Forstørrelse af en Gjenstand, og som bestaa af ét eller flere Linseglas, der ere saaledes anbragte paa et Stativ eller i et Bør, at man bekvemt kan benytte dem uden at holde dem i Haanden. Et almindeligt Forstørrelsesglas, som ikke forstørrer over 10—20 Gange, kalder man en Loupe; jo mindre dennes Brændvidde er, desto mere forstørrer den, idet Gjenstanden, som man vil betragte og som man maa an- bringe lidt indenfor Brændpunctct, da kom- mer nærmere til Øiet. Er den forstørrende Kraft stærkere og forbindes Loupen med et faststaaende Stativ, benævnes dette Apparat et enkelt Mikroskop. Formen af Stativet hertil kan være forskjellig, men Construc- tionen af Apparatet er i det Væsentlige altid den samme. Paa en Arm, som kan bevæges rundtom en vertical Stang, er befæstet en Bing, hvori Loupen anbringes; Stangen staar fast i en Træklods, og under Linseglasset befinder der sig en Plade, det saakaldte Ob- jectivbord, som ved Hjælp af en Skrue kan hæves eller sænkes. I denne Plade er der lodi et under Linsen et lille Hul, og under Pladen et bevægeligt Speil eller en Samle- linse, som tjener til at kaste et klart Lys paa Gjenstanden, da Billedet ellers paa Grund af den stærke Forstørrelse vilde blive for mørkt. Det enkelte Mikroskop kan neppe anvendes til en stærkere Forstørrelse end c. 40 Gange, og Brugen deraf er meget an- strængende for Øiet, dels paa Grund af det lille Synsfelt, som man faar, og den mindre Klarhed, og dels som en Følge af den korte Afstand, hvori Linsen befinder sig fra den Gjenstand, som man vil undersøge. Det be- benyttes derfor ogsaa sædvanlig kun af Na' turforskere ved Præparering af mikroskopisk Gjenstande o. dsl., imedens man ellers t>e" tjener sig af det sammensatte dioptriske Mikroskop, som det i den nyere Tid er lyk' kedes at construere med en høi Grad al Fuldendthed, især siden man lærte at f®1"' færdige de achromatiske og aplanatiske D°k bellinser, som samle de forskjellige farved® Straaler i ét Brændepunct. Dette Instruier bestaar af et indvendig sværtet Bør, paa hvlS ene Ende der er befæstet et lignende Lin3®' glas, som benyttes til de enkelte Mikroskop®1"' det saakaldte Ohjectiv, som vendes imod Gj®11' standen, imedens den anden Ende af B.ØIU er forsynet med et større, men mindre st$rK forstørrende Linseglas, som kaldes Oculai# og som vender imod Øiet. Gjenstanden bringes lidt udenfor Objectivets Brauidvidd®’ og der fremkommer da i Børets Indre ® forstørret og omvendt Billede af Gjenstand®^ hvilket Billede ved at betragtes igjenn®1; Ocularet vil vise sig yderligere forstø1"1"®; Ligesom ved det enkelte Mikroskop kan L standen imellem Objectivet og O bj eetbord® j hvorpaa Gjenstanden lægges, gjøres støfL eller mindre, og under det med et B'11 Midten forsynede Objectbord findes der P, de større Mikroskoper dels et bevægeligt G11 speil til at concentrerò Lyset paa GjenstjL den, og dels en saakaldet Dreieskive Gj aphragma), som er en rund Messingplade & fem eller sex smaa Huller af forskjellig Vi® ’ af hvilke det største svarer tilYidden af Aabning, som Andes i Objectbordet. Ved dreie denne Skive rundt om sin Axe kan bringe enten et større eller et mindre at . deri værende Huller ind lodret under ningen i Objectbordet og paa denne Naaaf enten forstærke eller svække Virkning®11^ de Lysstraaler, som fra Hulspejlet ka®^, derigjennem for at træffe Undersøgels®s j octet. i jpj" Ved de saakaldte Speilmikroskoper el j katoptriske M. bevirkes Forstørrelsen ^ Hjælp af Hulspeile; men disse Instruni®11^, ere meget kostbarere end de ovennævnt® j opfriske, hvor Forstørrelsen finder Sted ^(1 Linseglas. Af andre Slags M. skulle vi en nævne Solmikroskopet, ved hvilke en Gh^ stand, som belyses af de ved Hjælp eller flere Samlelinser forstærkede Solstraa ved i et mørkt Værelse at holdes tæt u(^u for Brændpunctct af en Linse med kort Bf# ^ vidde, viser sig forstørret og omvendt paa g. modstaaende hvid Væg; endvidere LajnP,, mikroskopet, hvor der istedetfor Sollyset