Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Mursten. 539 Mursten. °g kjøres hen til Stedet, hvor Formningen skal foregaa, hvilket sker i en som en Ramme fannet Træform, som udfyldes med Leret, hvoraf det overflødige fjernes ved Strygning, herme Proces udføres mest ved Haandarbeide, H'rdertiden dog ogsaa ved Maskinkraft, som kog ikke benyttes meget paa Grund af de betydelige Udgifter, som Anskaffelsen og Ved- ligeholdelsen af de dertil fornødne Maskiner Dtedfører. imedens Haandarbeidet er meget billigt som en Følge af den store Øvelse, som Teglværksarbeiderne erhverve sig i dette Axbeide. Naar Formen er fyldt med Lér og afstrøget, vendes den hurtig om paa et Brædt °g løftes op, og Murstenen bliver da tilbage paa Brædtet; undertiden er Fabrikantens Navn. anbragt ophøiet paa Brædtet, og det bliver derved trykket ind i den nederste Flade af hver Sten. En flink Former kan paa denne jlfaade forme 4 à 6000 Sten i én Dag. Efter Formningen tørres Stenene enten i Luften eUer i særlige Rum, hvorved de omtrent tabe f-‘0 Fjerdedel af deres Vægt, og derefter un- ogives de en Brænding enten i fri Luft olier i dertil indrettede Ovne, hvilken sidste Fremgangsmaade er den hos os almindelige. Foretages Brændingen i fri Luft, hvilket sæd- vanlig er Tilfældet i England, Frankrig og Belgien, opstables Stenene ovenpaa hverandre jüed Mellemrum imellem hver Sten og Kana- ler forneden til Anbringelse af Brændsels- materialet, hvorpaa Siderne og Toppen til- stoppes med Lér, men dog saaledes, at der findes flere Lufthuller. I Holland og Flan- dern, hvor Teglværksindustrien er stærkt ud- viklet, brændes der undertiden 600,000 Styk- ker Sten eller mere paa éngang, og Bræn- dingen kan da vare i flere Uger. Som for- annævnt brændes Stenene dog mest i særlige Ovne, som enten kunne være firkantede eller rande. I de sidste Decennier er det blevet mere og mere almindeligt at benytte de saa- kaldte Eingovne, som ere meget brændsel- bosparende og som ere construerede saaledes, at flere Ovne ere byggede ved Siden af hver- andre i en rund eller aflang Kreds omkring en fælles Skorsten, saa at den bortgaaende hede Luft fra en Ovn, som er i Gang, maa passere igjennem en eller flere af de andre Ovne, inden den slipper ud i Skorstenen, imedens den Ovn, som er i Virksomhed, fødes med Luft, der har maattet passere igjennem en anden færdigbrændt, men endnu glødende Ovn. Ringovnenes Form er efter- haanden blevet noget forandret, og for Tiden benyttes mest de saakaldte Langovne, hvis Ovnrum bestaar af to lige Kanaler, der for Enden ere forbundne ved buede Kanaler, saa- ledes at det samlede Ovnrum indeslutter en lang- og smal Røgsamler, som ved en under- jordisk Røgkanal staar i Forbindelse med en udenfor Ovnen staaende Skorsten. I Henseende til Brændingen kunne Stenene være haard- eller klinkebrændte, helbrændte eller halvbrændte. De haardbrændte eller saakaldte Klinkers (metallic tiles) tilvirkes især i England og Holland af jern- og kalk- holdige Lérarter paa samme Maade som al- mindelige Mursten, og de faa deres eien- dommelige glasagtige, blaalige Udseende ved at der efter endt Brænding fyres med Sten- kul samtidig med at Lufttrækket formind- skes. De ere meget stærke og taale bedre Fugtighed end andre Mursten, hvorfor de egne sig fortrinlig til alt Vand- og Veibyg- ningsarbeide. Helbrændte Sten ere de, som ere vel gjennembrændte og derfor danne en fast, ensartet Masse, imedens halvbrændte Sten, som ikke ere helt gjennembrændte, ere mere løse i Massen, hvorfor de ikke egne sig til udvendige Mure og mindst naar disse ere bestemte til at pudses. Ved Brændingen lide sædvanlig de nederst liggende Sten noget, imedens de, som have været anbragte i Midten og nærmest Ilden, som oftest ere glacerede, og de, der ligge ved Yderkanterne, kun ere halvbrændte, og man foretager der- for efter Brændingen en Sortering; de Sten, som ere for stærkt brændte, benyttes da til Fliser o. dsl., imedens de, som ere for lidt brændte, kun anvendes i det Indre af Byg- ninger. — Undertiden kan det være ønske- ligt at benytte lette Mursten, hvorved Byg- ningerne blive lettere og Constructionen i det Hele taget ikke behøver at være saa solid; disse fabrikeres ved under Æltningen at iblande Leret forskjellige brændbare Stof- fer, som brænde bort under Brændingen, saa- som Saugspaaner, Tørvesmuld, malet Bark o. dsl., eller ved til Fabrikationen at benytte Infusoriejord (s. d.) i Forbindelse med et ringe Kvantum Lér; de sidstnævnte Stene ere over fem Gange saa lette som alminde- lige Mursten og flyde paa Vandet, naar man ved et Overtræk af Vox forhindrer Vandets Indtrængen; de kunne ogsaa taale Ilden i Porcellainovnen og svinde kun lidt ved denne Hede. Man kan ogsaa fabrikere lette Mur- sten ved at forme dem hule med Aabninger paalangs eller paatværs ; saadanne Sten kræve ikke alene en mindre Lérmængde til deres Formning, men tørre ogsaa hurtigere, da Overfladen er større, og af samme Grund be- høve de heller ikke en saa høi Varmegrad til Brændingen, hvorfor de ogsaa kræve mindre Brændsel. — De saakaldte Formsten eller Faconsten, som mures op til Søiler, huede Vinduer etc., ligesom ogsaa saadanne Sten, som ere forsirede med Glasur, Farver eller Tegninger, maa kunne modstaa Veirets Indflydelse uden at tabe deres skarpe For- mer, og den dertil anvendte Lermasse maa derfor være stærkt brændt og meget om- hyggelig behandlet; den slemmes, blandes med Chamotte (s. d.), presses i Forme af brændt Lér og brændes dernæst efter Tør- ringen. Sædvanlig er dog kun den ydre Skal af disse forsirede Sten dannet paa denne Maade, imedens der til Resten benyttes sim- pelt Lér, hvilket saaledes er Tilfældet med de saakaldte enkaustiske Fliser (s. Fliser). — Ildfaste Mursten, som anvendes til Gløde- og Smelteovne, Ildsteder ved Dampkjedler, ind- vendig i Kakkelovne etc., tilvirkes af ildfast Lér, som æltes omhyggelig sammen med Chamotte ; de mures sædvanlig i en Blanding af ubrændt ildfast Lér og rent Kvartssand. De ildfaste Sten, som gaa i Handelen hos os,