Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Nanteser-Lærreder. 552 Nasko. Xante*er-.Lserreder (Toiles Nantoi- ses) kalder man i Frankrig dels de i Omeg- nen af Nantes i Dep. Nedre-Loire forfær- digede Hør- eller Hampelærreder, og dels saadanne fra de tilgrænsende Departementer, som kun forsendes fra Nantes. De ere mest af Mellemkvalitet og vævede af halvbleget Garn. Xante*ei*-Vine ere lette, hvide, vel- smagende og temmelig holdbare Yine, som produceres i Omegnen af Nantes ved Bred- derne af Loire ; til de fortrinligste henregnes Vinene fra Mosniéres og Valet. Xaphta, Bjergnaphta eller naturlig Naphta kaldes de ved Rectifieationen af Jord- olie (s. d.), fraskilte dygtige, ætheriske Olier, som indeholdes i den raa Petroleum og som maa fjernes fra samme paa Grund af deres særdeles lette Antændelighed. Naphta vil findes omtalt under Artiklerne »Jordolie« og »Benzin». — I Pharmacien gives Benæv- nelsen Naphta ogsaa til forskjellige Æther- arter og man siger saaledes til Ex. Naphta eller Vitriolnaphta, Eddikenaphta, Salpeter- naphta istedetfor Svovlæther, Eddikeæther, Salpetheræther. Xaphtalin eller Stenkulscampher er en fast Kulbrinte, som indeholdes i Stenkuls- tjære, hvori det først blev opdaget, og som ogsaa danner sig ved tør Destillation af andre organiske Legemer, naar de udsættes for en meget høi Temperatur ; det afsætter sig navn- lig ofte i visse Dele af Apparaterne i Gas- værkerne. I ren Tilstand danner det hvide, meget tynde Krystalblade med Glas- eller Perlemorsglans, har en eiendommelig Lugt, der minder om Storax, og en brændende Smag, smelter ved 80 0 C. og koger ved 218 0 C., er uopløseligt i koldt Vand, meget lidt op- løseligt i varmt, men let i kogende Alkohol, Benzol, Æther, flygtige og fede Olier samt Eddikesyre; med Vanddampe er det flygtigt og sublimerer i yderst løse Krystaller. Naar man behandler Naphtalin med Salpetersyre, fremkommer Nitronaphtalin, som igjen med Jernfilspaaner og Eddikesyre forvandles til Naphtylamin, ganske paa samme Maade, som Nitrobenzol giver Anilin. Naphtylamin tje- ner til Fremstilling af følgende Farver: 1) Martius- eller Ganahlgult, ogsaa kaldet Man- chester-Naphtalingult, Jaune d’or, er en Na- trium- eller Calciumforbindelse af Binitro- naphtol, som man fremstiller ved at sætte salpetersyrlet Natron til en Opløsning af salt- surt Naphtylamin. Vædsken, som nu indehol- der saltsurt Diazonaphtol, blandes med Sal- petersyre og ophedes til Kogning, hvorved Binitronaphtolet udskiller sig som smaa gide Naale. Det er uopløseligt i Vand, men op- løseligt i Alkohol og danner orangerøde og mønnierøde Salte med Baserne, hvoraf Mar- tiusgult er Calcium- og Natriumforbindelsen. Martiusgult farver Uld og Silke i alle Nuan- cer fra lyst Citrongult til dybt Guldgult uden Mordant eller Beitse. 2) Magdalarødt, Naph- talin-Sedanrødt kommer i Handelen som et sortebrunt, utydelig krystallinsk Pulver, som i Farvekraft ikke staar tilbage for Fuchsin, imedens det overgaar det langt i Holdbar- hed; de dermed farvede Tøier vise en in®1'“ kelig Dichroisme, idet det dermed farvede Silke er rosenrødt med et pragtfuldt orange' farvet Skjær; det giver med Jordmethyl og Jodæthyl smukke violette og blaa Farvestof fer. 8) Naphtazarin erholdes ved at ophede Binitronaphtalin med Zink og conc. Svovl' syre til 200° C.; det danner rødbrune KU' staller med en grøn Metalglans, som opløs® sig tungt i Vand, men lettere i Alkohol nied en rød Farve. Paa forskjellige Maader kan man ogsaa, ligesom ved Anilin, fremstille * I blaa og 5) violette Farvestoffer af Naphtalim ligesom der ogsaa af flere af dets Derivate1, fremstilles andre pragtfulde Farver, t. Ex' Eosin og Alizarin. — Naphtalin finder som saa- dant Anvendelse som et virksomt Middel m°Jj Møl og andre skadelige Insekter og da det ved Forbrænding udvikler en meget stærkt osend® Flamme, har man ogsaa benyttet det tu Fremstilling af fin Sod, ligesom det ogsaa egner sig til kunstig Production af Benz6®' syre. X aptitalocarmin erholdes ved Ind' virkning af surt chromgult Kali og Svovl- syre paa Naphtalin; det giver en holdbar U{ Farve. Xapolltain eller Neapolitaine er NaJ' net paa en Slags Tøier med Bomulds Kj6(1® og Islæt af Karteuldgarn; de forfærdiges 1 mangfoldige Arter og ogsaa undertiden und®1 særegne Navne, baade ensfarvede, mønstrede) stribede etc. navnlig i Chemnitz, Glaucha11 og Reichenbach i Sachsen, i Berlin etc. Be anvendes mest til Damekjoler og Kaab®1, Tidligere kaldte man ogsaa saaledes i Frank- rig et merinolignende, men lettere Stof, son1 navnlig tilvirkedes i Rheims saavel ensfar- vet med meget livlige Farver samt broget trykket. Xarboimevlne ere røde, smukt ft1' vede, fyrige og velsmagende Vine fra Om- egnen af Narbonne i det franske Dep. Aud«> de bedste ere de fra Narbonne, Sijean °» Ginestas. Xarcein, et af Opium udvundet Alka- loid , krystalliserer i hvide eller farveløs®' silkeglinsende, meget tynde Naale; det ha en svag bitter Smag, med noget metallisk Eftersmag, er slet ikke opløseligt i Ætb®1’ kun lidet i koldt Vand, men let i Vinaanm Det indgaar kun vanskelig Forbindelser ®e|j Syrer, giver med Jod en blaa Farve og nie concentreret Svovlsyre en smuk rød Fart6! som ved Ophedning bliver grøn. Nydt ! smaa Mængder bevirker det en meget fts og rolig Søvn; det anvendes i Medicinen. Xarcotin, Opian eller Desrosnes Sal er et giftigt Alkaloid, som udvindes af Op1' um. Det krystalliserer i farveløse Søiler ehe_ flade Naale uden Lugt eller Smag, er opløs0' ligt i Æther, tungt opløseligt i kogende, m®^ ikke i koldt Vand, let opløseligt i Alkohol opløses ligeledes i ætheriske og fede Oh®1’ hvis Opløsninger da have en meget bitt6 Smag. Det anvendes i Medicinen. Xardns celtica, N. indica s. BaldrftjJ’ Xarhvaltænder s. Enhjørninnshorn- Xa*ko er en ædel, sød Vin fraøen“91*