Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Natron. 554 Natron. Natrum causticum) gaar i Handelen enten som en meget concentreret Lnd eller hyp- pigere som smeltet Ætsnatron (Sæbesten) og fremstilles i Sodafabrikerne. Tidligere frem- stilledes Ætsnatron paa den gamle Maade ved Behandling af Sodaopløsning med Ætskalk og Inddampning af Loden efter at Bundfal- det havde sat sig. Dette Bundfald af kulsurt Kalk tjente i Forbindelse med Gips til Frem- stilling af kunstigt Skrivekridt. Nu tilbere- der man Ætsnatron i det Store i Sodafabri- kerne, idet man til Blandingen af svovlsurt Natron og Kalksten før Brændingen strax tilsætter en større Mængde Stenkul end ved Sodaberedningen, og udluder den saaledes vundne Raascda med Yand. Herved frem- kommer den saakaldte Rødlud. Denne op- hedes i Jernpander med 3—4 pCt. Natron- salpeter til Slutning indtil Rødglødhede. Og- saa ved Decomposition af svovlsurt Natron med Ætsbaryt fremstiller man i den nyere Tid Ætsnatron. — Det færdige Product udstø- bes i store hule Cylindre af Jernblik, som strax loddes til, og den kommer da i Hande- len som raat kaustisk Natron. Den faste Ætsnatron, som ogsaa kaldes Sæbesten, dan- ner hvide eller grønlig og gullig farvede Blokke, som begjærlig indsuge Vand og Kul- syre af Luften, hvorfor den stedse maa op- bevares under tæt Lukke, da den ellers for- vandler sig til kulsurt Natron. Den anven- des hovedsagelig til Fabrikation af Sæbe, dernæst ogsaa til Kogning af Halm og Træ, der skal omdannes til Papirmasse, til Frem- stilling af Vandglas, til Rensning af Petro- leum og af Produkterne fra den tørre De- stillation af Brunkul, Tørv etc., saasom Car- bolsyre, Paraffin, Solarolie etc. (Sé ogsaa under Soda.) Natron, kiselsurt s. Vandglas. Natron, kulsurt s. Soda og Natron. Natron, phenylsurt eller carbolsurt har en stærk Lugt og Smag af Carbolsyre. Det anvendes i Medicinen som et udvortes anti- septisk Middel. Natron, phosphorsurt. Med de for- skj eilige Phosphorsyrer danner Natrium flere Salte, af hvilke det mest bekjendte er det officinelle almindelige phosphorsure Natron, som danner store, klare, skjæve rhombiske Søiler af en kølende, saltagtig Smag og al- kalisk Reaction; de forvittre i Luften, opløse sig let i Vand og anvendes i Medicinen samt i Farverierne. Det fremstilles ved at mætte ren trebasisk Phosphorsyre med kulsurt Na- tron og afdampe Opløsningen; det forekom- mer ogsaa i Urinen. Tilsætter man Phos- phorsyre til Opløsningen af almindeligt phos- phorsurt Natron og inddamper, saa udkry- stalliserer det sure phosphorsure Natron. Ved Glødning erholder man af dette Salt pyrophosphorsurt Natron, som danner vand- klare Krystaller, opløser sig noget tungere i Vand end det almindelige Salt, reagerer al- kalisk, bundfældes ikke gult af salpetersurt Sølv, men hvidt. Med Salmiak danner det almindelige phosphorsure Natron Kogsalt og phosphorsurt Natron-Ammoniak, et krystal- linsk, letopløseligt Salt, der ogsaa findes i raaddenUrin og i Guano; ved Glødning giver det metaphosphorsurt Natron, som i smeltet Tilstand let opløser Metalilter og derfor an- vendes meget i den analytiske Chemi. Natron, salpetersurt, Natriumnitrat, Chilisalpeter, kubisk Salpeter eller salpeter- surt Soda (Nitras natricus, Natrum nitri- cum, Nitrum cubicum rhomboidale), Fr. Ni- trate de soude, E. Nitrate of soda, Nitre cubic, stemmer i sine Egenskaber overens med salpetersurt Kali eller Salpeter (s. d.) og anvendes ogsaa omtrent paa samme Maade. Paa Grund af dets lave Pris forarbeides det især til Salpetersyre, og desuden benyttes det navnlig til Fremstilling af Kalisalpeter, idet man blander Opløsningerne af salpeter; surt Natron og Chlorkalium, der vindes i i stor Mængde i Stassfurth ved Forarbeidel- sen af Carnalliten, med hinanden, hvorved der danner sig Kogsalt og salpetersurt Kali’ Til Fabrikation af Krudt egner det sig ikke, da det meget let tiltrækker Luftens Fugtig' hed og ogsaa er mindre let antændeligt. Den raa Natronsalpeter findes i Naturen i mægtig® Lag i Sydamerika ved Grænserne af Peru og Chili, navnlig i Provinserne Atacama og Ta- rapaca, kun faa Mil fra Kysten ; paa en Slette, Tamarugal, som ligger 900 Meter over Ha- vets Overflade ved Foden af Andesbjcrgene, findes der Afieiringer deraf i saadanne Mas- ser, at omtrent 100 Værksteder i to nærlig' gende Sinaabyer, Gammel- og Ny-La Noria, beskæftige sig med Rensningen af dette Salt. I Gjennemsnit ere Saltlagene c. 400 Meter brede og have en Tykkelse fra 0,25—1,5 Me* ter ; de bestaa næsten ganske af tørt, temme- lig rent Salt og ligge næsten umiddelbart under Jordoverfladen. I Peru bedække disse Saltlag et Fladerum af c. 28 geographiske Kvadratmil, og Forbruget i Europa er ved dem sikkret for en lang Række af Aar. Den raa Salpeter, som ogsaa kaldes Caliche, dan- ner en af krystallinske Brudstykker bestaa- ende, noget fugtig og sædvanlig noget brun- lig farvet Masse, som indeholder 50—75 pCt. salpetersurt Natron og 20—40 pCt. Kogsalt, tilligemed nogle andre Salte; det udvindes bjergværksmæssig, opløses i Vand eller i Mo- derluden fra en tidligere Krystallisation, kla- res og bringes til Krystallisering. De dan- nede Krystaller udbredes da paa en stor Flade, efter at være befriede fra Moderluden, °S tørres i Luften. Forsendelsen af det derved udvundne, noget gultfarvede Natronsalpeter skér i Sække og Fade, navnlig fra den liil® peruanske Kystø og Havneby Iquique, mest til London og Hamborg. Navnet Chilisal- peter hidrører fra, at det peruanske RaaprO" duet tidligere forsendtes til det nærliggende Chili, hvorfra det bragtes i Handelen i raffi- neret Tilstand. Imedens Udførselen fra Syd- amerika i 1830 kun udgjorde henved 19,000 Centner, udgjorde den i 1870 c. 3 Mill. Cent- ner og i 1873 c. 61/* Mili. Ctr., hvilken be- tydelige Stigning i Indførselen til Europa al Chilisalpeter er begrundet i dets mere og mere hyppige Anvendelse i Agerbruget. Na- tronsalpeter indeholder forskjellige iblandede Stoffer, især Chlor- og Jodnatrium ligesom