Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Noir d’Allemagne.
563
Norsk Trælast.
'lle8'et mørkerød, tyktflydende Yin, som især
øvendes til Forskæring af lyserøde og Rød-
arvning af hvide Yine. Den kan holde sig
;cnge, men taber efterhaanden baade sin Farve
°& Vinsmag.
i, Noir d’Allemagne kalder man i
. ^ vankrig det ved Forkulling af Vinbærme til-
°vedte fine Frankfurtersort (s. d.).
I Noire pointe eller Noir à pointe kal-
ea i Frankrig en Art sorte Strudsfjer.
A Oii-niousseux kaldes i Frankrig og
Deland de ikke skummende Champagne-
. Nordhauser Vitriololie s. Svovl-
syre.
n.Norki eller Aorniki kaldes i Rusland
^dene af unge Ræve.
h.Norlandske Hindbær s. Svenske
^'idbær.
Normal Ostelobe s. Osteløbe.
Y Norsk Trælast, der udskibes fra
f0rfie til andre Lando, bestaar hovedsagelig
s %an og Fyr, hvilke Træsorter ville findes
^Pecielt omhandlede i dette Yærk under deres
j/sP- Benævnelser. Om den norske Trælast-
aiidel have Dhr. Ellingsen og Larsen i Chri-
>ania i don af dem udgivne Varebeskrivelse
leddelt nogle Oplysninger, som med Udgiver-
es Tilladelse,’ tildels ere lagte til Grund
^følgende Fremstilling.
Lifter den mere eller mindre forædlede Til-
j, ari,l, hvori de ovennævnte Trælastsorter
^tøine i Handelen, henføres de i Regelen til
. Hovedsorter, nemlig: 1) rund Last, 2)
.“Søen Last, 3) skaaren Last og 4) høvlet
(j 1) Ved rund Last forstaar man Træet i
j®*1 Tilstand, hvori det føres fra Skoven og
0J°H det for at indlades kun kappes i Roden
jp Toppen, dels for Maalets Skyld og dels
p.1.' at jevnes og gives et smukkere Udseende.
r11 denne Slags Last henregnes Master, Spi-
l^r> Stik, Stager og Baadshageskafter, samt
jjtølestænger (som ikke maa være afbar-
e^). Minetømmer og Props.
^1 Af huggen Last forekommer to Slags,
j Øllig sidehuggen og skarpkantet. Den
Sort er den, som hugges saameget som
v ”, ansés fornødent for at give Skibet en
I dve Stuvning, og hvortil henregnes: hol-
^ •’diske Bjelker (ved Maalsbjelker forstaas
rj > som holde 10—12 Tommer i Toppen),
jvrfiwallsbjelker, Dansk Last, JufFerter, Kult,
s, belast etc.; den anden Sort, som lmgges
pLpkantet eller square, er Box (engelsk
'(^quarters) og fransk Kant (Poutrelles),
jj Af skaaren Last haves mange Slags,
p.°raf de almindeligste Udskibningssorter ere:
b^ker 3" tykke og 8, 8% og 9" brede;
bitens, 21l2 X 6 å7" eller 3 X 6x/2 å7";
\jrd, Maalsbord, 1V4 x 7\ à 9" eller lx/2
u 1 à 9"; Rispebord eller Battensbord,
UL'*' 5 à 7" eller 1 x 5 à 7"; Krinoline-
t> là U/4 X 4^2 "; Splitved (af Planker,
Ritens og Bord) i 9, 12, 18, 24 og 36 Torn-
es Længde; endvidere Lægter, skaaren
skaarne Staver etc. •
de Trælasts Anseelse og Pris afhænger af
Øs Kvalitet og Sortering, og da der i Norge
ikke gives nogen bestemt Regel for Sortering af
Udskibningslast i første, anden, tredie og
fjerde Sort, falder Sorteringen noget for-
skjellig- paa de forskjellige Afskibningssteder
og beror alene paa den Mands Skjøn, som
forestaar Kapningen og Indladningen. Efter
de Fordringer, som i Almindelighed stilles i
denne Henseende af de udenlandske Lad-
ningsmodtagere vil Sorteringen hensigtsmæs-
sigst kunne foretages efter følgende Regler:
Iste Sort Trælast. Skaaren Trælast, saa-
som Planker, Battens og Bord, maa være af
frisk Kvalitet, have et frisk Udseende, være
fri for Kviste og større Knaster og uden Van-
kant; selv den mindste Vankant betager La-
sten dens Charaktér af 1ste Sorts Trælast.
Do 3 første Egenskaber gjælde ogsaa hol-
landske Bjelker og anden Last. Træ af løs
Kvalitet, det saakaldte Sopved, bør ikke hen-
føres til 1ste Sort.
2den Sort Trælast. Planker, Battens og
Bord etc. af 2den Sort maa være af frisk
Kvalitet, have et frisk Udseende og taaler
tildels Kviste og Vankant; denne sidste maa
dog paa Lastens Tykkelse (Planker og Bat-
tens) ikke være mere end Vs Tomme af det
Maal, den bærer, og paa dens Bredde maa
Vankanten ikke være større, end at Skuren
paa Pianker og Maalsbord maa være 8 Tom-
mer og paa Battens og Battensbord 5 J/2 Tom. ;
den kan altsaa taale 1 Tomme Vankant, eller
Va Tomme paa hver Kant af Bredden. Van-
kanten paa Tykkelsen af Bord maa ikke være
over V4 Tomme. Forøvrigt bør Vankanten
ikke strække sig længere end høist % af
Lastens Længde. Hollandske Bjelker og
anden Last sorteres paa samme Maade, hvad
Kvaliteten og Sorteringen angaar. Strækkes
Sorteringen ud over denne Regel, maa Lasten
reduceres til en simplere Sort.
3die Sort Trælast kan udskibesmed større
Vankant, dog saaledes, at Skuren paa Bred-
den er mindst 3 Tommer og paa Tykkelsen
af Planker la/2 Tom., paa Battens 1 og paa
Bord V2 Tom. Derhos kan Kvaliteten være
af Tørskov, overliggende Last og af Skov,
der viser sig lidt angreben af Tørraadden-
hed, hvortil Kvaliteten dog ikke maa være
gaaet over. Ogsaa for hollandske Bjelker og
anden Last gjælder denne Regel.
4de Sort Trælast omfatter Alt, hvad der
ikke falder ind under de forannævnte Sorter,
uden at den dog tør indeholde altfor megen
Raaddenhed.
En 5te Sort er Vrag, der især gaar til
London.
4) Høvlet Trælast. Forædling af Trælast
til høvlede Bord i det Store begyndte i Norge
for 15 à 20 Aar siden og har senere udvik-
let sig meget betydeligt. Den skaarne Træ-
last kløves til Bord af de fornødne Dimen-
sioner og bringes derefter i Høvlemaskinen,
som leverer dem fuldt færdige til at benyt-
tes. De høvlede Bord forekomme i alle Tyk-
kelser og Bredder fra V2 til 1V2 " Tykkelse
og fra 4V2 til 9" Bredde. Udførselen fra
Norge af høvledo Bord foregaar hovedsagelig
fra Christiania, Drammen, Frcdrikstad og
Fredrikshald. Størstedelen af den høvlede
36*