Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Noir d’Allemagne. 563 Norsk Trælast. 'lle8'et mørkerød, tyktflydende Yin, som især øvendes til Forskæring af lyserøde og Rød- arvning af hvide Yine. Den kan holde sig ;cnge, men taber efterhaanden baade sin Farve °& Vinsmag. i, Noir d’Allemagne kalder man i . ^ vankrig det ved Forkulling af Vinbærme til- °vedte fine Frankfurtersort (s. d.). I Noire pointe eller Noir à pointe kal- ea i Frankrig en Art sorte Strudsfjer. A Oii-niousseux kaldes i Frankrig og Deland de ikke skummende Champagne- . Nordhauser Vitriololie s. Svovl- syre. n.Norki eller Aorniki kaldes i Rusland ^dene af unge Ræve. h.Norlandske Hindbær s. Svenske ^'idbær. Normal Ostelobe s. Osteløbe. Y Norsk Trælast, der udskibes fra f0rfie til andre Lando, bestaar hovedsagelig s %an og Fyr, hvilke Træsorter ville findes ^Pecielt omhandlede i dette Yærk under deres j/sP- Benævnelser. Om den norske Trælast- aiidel have Dhr. Ellingsen og Larsen i Chri- >ania i don af dem udgivne Varebeskrivelse leddelt nogle Oplysninger, som med Udgiver- es Tilladelse,’ tildels ere lagte til Grund ^følgende Fremstilling. Lifter den mere eller mindre forædlede Til- j, ari,l, hvori de ovennævnte Trælastsorter ^tøine i Handelen, henføres de i Regelen til . Hovedsorter, nemlig: 1) rund Last, 2) .“Søen Last, 3) skaaren Last og 4) høvlet (j 1) Ved rund Last forstaar man Træet i j®*1 Tilstand, hvori det føres fra Skoven og 0J°H det for at indlades kun kappes i Roden jp Toppen, dels for Maalets Skyld og dels p.1.' at jevnes og gives et smukkere Udseende. r11 denne Slags Last henregnes Master, Spi- l^r> Stik, Stager og Baadshageskafter, samt jjtølestænger (som ikke maa være afbar- e^). Minetømmer og Props. ^1 Af huggen Last forekommer to Slags, j Øllig sidehuggen og skarpkantet. Den Sort er den, som hugges saameget som v ”, ansés fornødent for at give Skibet en I dve Stuvning, og hvortil henregnes: hol- ^ •’diske Bjelker (ved Maalsbjelker forstaas rj > som holde 10—12 Tommer i Toppen), jvrfiwallsbjelker, Dansk Last, JufFerter, Kult, s, belast etc.; den anden Sort, som lmgges pLpkantet eller square, er Box (engelsk '(^quarters) og fransk Kant (Poutrelles), jj Af skaaren Last haves mange Slags, p.°raf de almindeligste Udskibningssorter ere: b^ker 3" tykke og 8, 8% og 9" brede; bitens, 21l2 X 6 å7" eller 3 X 6x/2 å7"; \jrd, Maalsbord, 1V4 x 7\ à 9" eller lx/2 u 1 à 9"; Rispebord eller Battensbord, UL'*' 5 à 7" eller 1 x 5 à 7"; Krinoline- t> là U/4 X 4^2 "; Splitved (af Planker, Ritens og Bord) i 9, 12, 18, 24 og 36 Torn- es Længde; endvidere Lægter, skaaren skaarne Staver etc. • de Trælasts Anseelse og Pris afhænger af Øs Kvalitet og Sortering, og da der i Norge ikke gives nogen bestemt Regel for Sortering af Udskibningslast i første, anden, tredie og fjerde Sort, falder Sorteringen noget for- skjellig- paa de forskjellige Afskibningssteder og beror alene paa den Mands Skjøn, som forestaar Kapningen og Indladningen. Efter de Fordringer, som i Almindelighed stilles i denne Henseende af de udenlandske Lad- ningsmodtagere vil Sorteringen hensigtsmæs- sigst kunne foretages efter følgende Regler: Iste Sort Trælast. Skaaren Trælast, saa- som Planker, Battens og Bord, maa være af frisk Kvalitet, have et frisk Udseende, være fri for Kviste og større Knaster og uden Van- kant; selv den mindste Vankant betager La- sten dens Charaktér af 1ste Sorts Trælast. Do 3 første Egenskaber gjælde ogsaa hol- landske Bjelker og anden Last. Træ af løs Kvalitet, det saakaldte Sopved, bør ikke hen- føres til 1ste Sort. 2den Sort Trælast. Planker, Battens og Bord etc. af 2den Sort maa være af frisk Kvalitet, have et frisk Udseende og taaler tildels Kviste og Vankant; denne sidste maa dog paa Lastens Tykkelse (Planker og Bat- tens) ikke være mere end Vs Tomme af det Maal, den bærer, og paa dens Bredde maa Vankanten ikke være større, end at Skuren paa Pianker og Maalsbord maa være 8 Tom- mer og paa Battens og Battensbord 5 J/2 Tom. ; den kan altsaa taale 1 Tomme Vankant, eller Va Tomme paa hver Kant af Bredden. Van- kanten paa Tykkelsen af Bord maa ikke være over V4 Tomme. Forøvrigt bør Vankanten ikke strække sig længere end høist % af Lastens Længde. Hollandske Bjelker og anden Last sorteres paa samme Maade, hvad Kvaliteten og Sorteringen angaar. Strækkes Sorteringen ud over denne Regel, maa Lasten reduceres til en simplere Sort. 3die Sort Trælast kan udskibesmed større Vankant, dog saaledes, at Skuren paa Bred- den er mindst 3 Tommer og paa Tykkelsen af Planker la/2 Tom., paa Battens 1 og paa Bord V2 Tom. Derhos kan Kvaliteten være af Tørskov, overliggende Last og af Skov, der viser sig lidt angreben af Tørraadden- hed, hvortil Kvaliteten dog ikke maa være gaaet over. Ogsaa for hollandske Bjelker og anden Last gjælder denne Regel. 4de Sort Trælast omfatter Alt, hvad der ikke falder ind under de forannævnte Sorter, uden at den dog tør indeholde altfor megen Raaddenhed. En 5te Sort er Vrag, der især gaar til London. 4) Høvlet Trælast. Forædling af Trælast til høvlede Bord i det Store begyndte i Norge for 15 à 20 Aar siden og har senere udvik- let sig meget betydeligt. Den skaarne Træ- last kløves til Bord af de fornødne Dimen- sioner og bringes derefter i Høvlemaskinen, som leverer dem fuldt færdige til at benyt- tes. De høvlede Bord forekomme i alle Tyk- kelser og Bredder fra V2 til 1V2 " Tykkelse og fra 4V2 til 9" Bredde. Udførselen fra Norge af høvledo Bord foregaar hovedsagelig fra Christiania, Drammen, Frcdrikstad og Fredrikshald. Størstedelen af den høvlede 36*