Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Papir. 604 Papir. clietter, Dameskjørter etc. af Papir, ligesom man ogsaa har Duge, Servietter, Gardiner, Sengeomhæng, ja endogsaa Sække, Foustager, Meubelbeslag, hele Baade, Jernbanehjul, Koge- kar og selv Skorstene, som ere fabrikerede af Papirmasse. Iblandt de europæiske Lande staar Eng- land bøiest i Papirfabrikationen, som dér om- trent har fordoblet sig siden Begyndelsen af dette Aarhundrede ; den findes navnlig i Kent, Lancashire, Oxfordshire, Buckinghamshire samt i Skotland. I Lancaster findes flere store Fabriker, som hver arbeide med en Snes Maskiner og over 50 Hollændere. I Aaret 1867 fandtes der i England 495 Papir- fabriker med over 700 Maskiner. Det en- gelske Papir udmærker sig ved stor Tyngde og Glathed som en Følge af en stærk Iblan- ding af mineralske Substantser og den ani- malske Limning, som Papiret sædvanlig un- derkastes; men det er ligeledes bekjendt for sin fortrinlige Kvalitet. — Frankrig har lige- ledes en Mængde Fabriker, som i Kogelen levere udmærket godt Papir, hvoraf Hoved- mængden forbruges i selve Landet; i Aaret 1867 udgjorde Landets Tilvirkning af Papir saaledes over 8 Millioner Centner, hvoraf kun c. 240,000 Centner udførtes, imedens Ind- førselen til Landet kun udgjorde c. 6,000 Centner. I det nævnte Aar fandtes der i Frankrig 140 Formekar til Fremstilling af Bøttepapir og c. 500 Maskiner, hvorved der sysselsattes omtrent 34,000 Arbeidere, hvoraf en Trediedel vare Kvinder. — Tysklands Papirfabrikation staar ligeledes meget høit; i 1867 fandtes der i Toldforbundet 120 Fa- briker for haandformet Papir og 282 med 293 Maskiner for Maskinpapir; Productionen udgjorde i det nævnte Aar c. 1 x/2 Million Centner til en Værdi af lienved 48 Mill. Kroner. — Østerrig producerede i 1865 c. 608,000 Centner Papir i 70 Maskinfabriker og 193 Haandkrafts-Fabriker, og Belgien i 1867 c. 1/2 Mill. Centner i 45 Fabriker. — Sverig har over 50 Papirfabriker, som mest tilvirke Bøttepapir, af hvilke de vigtigste ere Korndal ved Gothenborg, Munksjö ved Jön- köping, Klippan i Skaane og Nyqvarn i Sö- dermanland. — Norge har 6 Papirfabriker, iblandt hvilke maa mærkes Alvøen ved Ber- gen og Bentse Brug ved Christiania. Des- uden findes der over 20 Papirmøller, som fremstille Træmassepap, hvoraf Productionen er i stadigt Tiltagende ; imedens den i Aareno 1871—75 kun udgjorde 5000 Tons, steg den i 1876 til 12,000 Tons, i 1877 til 15,000 Tons og i 1878 til 19,000 Tons. I Danmark har Papirfabrikationen været dreven i fiere Aarhundreder, men stod meget længe paa et lavt Standpunct. Allerede i Aaret 1576 lod Frederik clen 2den anlægge en Papirmølle ved Hvidøre paa Strandveien imellem Kjøbenhavn og Helsingør, men den blev allerede nedlagt i 1583. Omtrent i Aaret 1589 havde Tycho Brahe en Papir- mølle paa Hveen, mon da han maatte forlade Danmark i 1597, ophørte dens Virksomhed. Den samme Skjæbne havde flere i det 17de Aarhundrede anlagte Papirmøller, imedens dog én af disse, som (lengang baade var Kornmølle og Papirmølle, fik blivende Be- tydning, nemlig den af Christian den 4de anlagte Strandmølle, som siden den Tid har virket uafbrudt og saaledes er den ældste af de nu bestaaende Papirfabriker her i Landet. Efter at have skiftet Eier flere Gange blev den kjøbt i Aaret 1690 for 2,400 Kd. af Dronning Charlotte Amalie, som fra Hannover indfor- skrev en tysk Papirmager Johan Drewsen. Efter Dronningens Død kjøbte denno Møllen i Aaret 1718 for 5,500 Kd. og drev den med megen Iver og Virksomhed, indtil han i 1734 afgik ved Døden. Den gik nu over til hans Brodersøn, som ligeledes hed Johan Drewsen og som er Stamfader til Fabrikens nuværende Eiere. I det 18de Aarhundrede opstod der desuden flere Papirmøller her i Landet; i 1732 anlagdes Engelholm i Ribe Stift, som drives endnu og som t. Ex. i 1844 producerede 8,350 Kis Papir; i 1737 anlagdes Maglekilde ved Roeskilde, i 1794 Ørholm ved Lyngby, som senere forenedes med NymØllØ, og i 1799 Fabriken Godthaab ved Aalborg. I Begyndelsen af vort Aarhundrede fandtes der endnu flere mindre Papirfabriker her i Landet, saasom Eriksholm i Fyen, Hulemose ved Vordingborg, Kjærs Mølle ved Aalborg, Neumühlen, Gadeland, Ohe, Gerbeck, Stern- hütten, Hornsmühle o. fi. i Hertugdømmerne etc., saa at Antallet af Papirfabriker i Dan- mark i 1834 udgjorde 27. Uagtet det saa- ledes kunde synes, som om Landet var rige- lig forsynet med disse Anlæg, vare de dog ikke istand til at tilfredsstille vort eget stedse tiltagende Forbrug af Papir, navnlig af Mangel paa Raamateriale til Fabrikationen. Regeringen søgte paa forskjellige Mander at komme Fabrikerne til Hjælp, dels ved at til- staa flere af dem større Laan af Statskassen, dels ved ganske at forbyde Udførselen af Klude og gjøre Indsamlingen af disse til et Monopol for Papirmøllerne, og dels ved at fastsætte meget høie Toldsatsor for Indfør- selen af fremmed Papir; men trods alle disse Begunstigelser førte Fabrikerne dog kun en hensygnende Tilværelse. Det var først da den som Politiker bekjendte Kammerraad Jo- han Christian Drewsen med utrættelig Der og et skarpt Blik for alle Udlandets For- bedringer og Fremskridt i Papirfabrikationen, ombyggede og udvidede Strandmøllen og ned- lagde den derværende Kornmølle, at Forhol- dene her i Landet forandrede sig til det Bedre. Han anskaifede i Aaret 1820 den første Dampmaskine paa kun 4 Hestes Kraft, der senere efterfulgtes af flere større, for- øgede Bøtternes Antal, erstattede endel af Arbeidskraften med hydrauliske Presser og satte i 1829 den første danske Papirmaskine i Gang paa Strandmøllen. Bøttepapiret af- løstes nu efterhaanden af Masldnpapiret; Strandmøllen blev Danmarks første Papir- fabrik, og hvor betydeligt den udviklede sig, kan iblandt Andet sés deraf, at imedens Dan- marks samlede Papirproduction i Aaret 1795 kun ansloges til hen ved 30,000 Ris, tilvirke-